maiken

fredag den 30. juli 2010

Dagens billede

et snapshot af Fonzie, efter jeg har sommerklippet ham. Nu ser han bare endnu mere fræk ud... og hvem kan se at gutten snart skal fejre sin 8 års fødselsdag?

torsdag den 29. juli 2010

Det at have stomi

Jeg har efterhånden fået et par efterspørgsler på om jeg ikke vil skrive lidt om det at have stomi! Selvfølgelig vil jeg det! Der er bare så mange fordomme omkring det, så jeg bliver glad hver gang nogle spørger for kan jeg bare gøre én person lidt klogere på det, så er jeg tilfreds. Jeg har skrevet om det før, så det blir lidt en gentagelse.-- Jeg ligger ikke skjul på at jeg har stomi, men jeg går ikke rundt og fortæller det til alle de mennesker jeg møder på min vej! Med ærlighed kommer man længst. Og spør endelig, hvis nogen af jer sidder med spørgsmål! Jeg svare gerne :)

Der er ca. 10.000 mennesker i Danmark, der har en stomi. Jeg er én af dem. Det skal ikke være en hemmelighed for nogen eller noget. Det er ikke skam for mig, og jeg taler gerne åbent om det. Hellere det end at folk sys det er ulækkert og trækker sig væk fra en. Det er kun fordi mange mennesker ikke ved hvad det er, og derfor taler grimt om det. Det er der absolut ingen grund til overhovedet, for man kan have det samme liv akkurat som før man fik stomi. Både have sex, gå i svømmehal og dyrke sport.



En stomi betyder "åbning" på græsk, og er et stykke tarm som bliver ført ud igennem bughulen og igennem huden. Man har en pose på stomien, hvor der så kommer afføring udad. Man går altså ikke på toilettet. De fleste for lavet den på grund af en tarm sygdom eller kræft. Når først stomien er lavet gør den ikke ondt. Man mærker altså ikke at man har "hul" i maven. Det er en stor operation, hvor man blir skåret op fra navlen og ned til trussekanten. Det gør selvfølgelig ondt, men det er ikke et problem når først den er lavet.


I mit tilfælde fordi jeg er blevet opereret i rumpen, og såret skulle have ro til at hele. Da min blev lavet i et akut tilfælde fik jeg ikke noget valg, eller fik tid til at tænke hvad der skulle ske med mig. Jeg anede knap nok hvad en stomi var. Lang tid efter operationen kunne jeg ikke engang holde ud til at kigge på den. Det hele var uretfærdigt, og sys den var direkte klam! Men efter nogle måneder blev den pludselig min ven, og en del af mig. Den havde jo hjulpet mig med at få et bedre liv. Jeg begyndte så småt at acceptere den og blev gode venner med den!!! Acceptere den helt 100% gør jeg nok aldrig. Fordi jeg ved at min stomi skal ligges tilbage igen, så jeg kan komme normalt på toilettet. Desværre er der stor chance for at denne operation ikke kan lykkes. Det gør mig selvfølgelig bekymret, men den sorg må jeg tage til den tid.


Der er både ulemper, men også fordele ved at have en stomi. Man kan ikke se på folk at de har stomi, og det er heller ikke alle mine venner og familie ved det. Jeg ser det som en fordel at man kan "lave" hvor det skal være, og ikke behøver at rende rundt efter i toilet og stå i kø, eller at man er bange for naboen på det andet toilet kan høre det!!! Vi har kun det sjov vi selv laver, og jeg blir nødt til at se det på den måde. Af ulemperne er den største helt klart for mig, at man ikke selv kan styre sin luft afgang :o) Jeg kan altså ikke selv bestemme hvornår jeg skal slå en prut! Som regel er det kun mig der kan høre det, men alligevel kan man godt føle at hele verden kigger på en *LOL* Der sker engang imellem at der er lyd på, og det er ret pinligt hvis man sidder til middag hos sine svigerforældre *G* Kan du følge mig? Det er der selvfølgelig ikke noget at gøre ved, men det er flovt. Specielt hvis man sidder i selskab med nogle man ikke kender, eller står i kø i netto! Folk tror ofte man er uhøflig og klam. Men så må man jo bare forklare dem pænt at man har stomi og ikke kan gøre for det. Derudover skal man passe lidt på med hvad man spiser. Ting som porre og asparges trevler og vikler sig omkring tarmene. Det kan godt blive farligt. Man finder lynhurtigt udad hvad det fungere for en og hvad der ikke gør. F.eks hvis jeg spiser hurtigt er det stensikkert at jeg får en ordenlig omgang mavepine en time efter måltidet. Ikke bare almindelig mavepine, men kolik smerter. Det gør hammer ondt, så har man prøvet det en gang, husker man at tygge sit mad grundigt :o)


Sådan ser en stomi ud! Det øverste billede er lige efter operationen. Den er stadigvæk meget hævet. Det nederste billede er efter nogle måneder. Det er ikke min stomi, men min har samme størrelse. Måske en smule mindre. Størrelsen variere voldsomt, hvor min er ret lille.

roser

Det var dog ikke kun ukrudt jeg kom hjem til! Mine roser står i fuld flor lige nu og jeg nyder det så meget! Er ude og kigge og ikke mindst dufte dem flere gange om dagen! elsker roser...nå ja, og så lige en enkelt Lilje imellem alt skvalderkålen!

Støv og ukrudt!

Er noget af det jeg hader aller aller mest, og efter huset har været lukket af i mere end 2 uger så kom jeg hjem til masser af støv, spinnelvæv og ukrudt så højt som roserne!!! Jeg har fået gjort kål på en del af det, men billeder kommer :) Se iøvrigt på det første billede. Fonzie valgte at placere sin pote på min nymalede dør, hvilke jeg først opdagede dagen efter!!! skiderik...

onsdag den 28. juli 2010

wee wee blogleg

Er blevet tagget i en blogleg mere. Tak EmmaLovise :O)

Navn: Maiken Vejby
Blog: www.maikenp.blogspot.com
Kælenavn: Kurt
Yndligngsfilm: Det var tarveligt! Jeg er jo filmnarkoman, men musical er yndlings genren!
Yndlingsbog: "hun gav smerten vinger" af Etta Cameron - Fantastisk kvinde!
Yndlingssanger/sangerinde: Clay Aiken og Robbie Williams
Yndlingsband: Danser med drenge
Yndlings tv serie: Det lille hus på prærien og DUM.
Yndlingsmad: Svært, men elsker gryderetter og fisk.
Yndlingsblog: www.anjao.com
Yndlingsskuespiller/inde: Kate Winslet, Mel Gibson, Kirsten Dunst og Robert Pattinson.
Yndlingsmusik: Gospel
Hobby: Strikke, læse, skrive, kaniner, hund, madlavning, sang og meget mere!
Crush/flamme: Ja, man skulle da være et skarn hvis man ikke ønskede at ens navn var Bella Swan!!! :O) Bare i et døgns tid eller sådan...
Yndlings årstid: Har og vil altid være vinter!
Yndlingsfrugt: Melon og æbler
Yndlingsfarve: Alle farver er smukke, men føler mig meget tiltrukket til den røde og midnatsblå
Tøjstil: 90% - hvis ikke mere - af mit tøj er fra HM
Stilikon: vist ikke rigtig nogen!
Forbillede: Etta Cameron
Fremtidsdrøm - Blive rask, få børn og få udgivet en bog om mit sygdomsforløb.

De 5 jeg tagger er:
www.gizmos-blog.com http://www.cautious.dk http://www.fluffydreamsforeveryone.dk http://frkmuffin.blogspot.com http://snoretoppen.blogspot.com

ps - alle de der indlæg jeg snakkede om, kommer når jeg har fundet kablet til mit kamera :O)

søndag den 25. juli 2010

åhh...

Jeg har netop smidt mig på sofaen og tændt for flimmerkassen for første gang i 17 dage. Har pakket lidt ud, men gider ikke mere lige nu! Det hele virker uoverskueligt, og jeg blir lige overrasket hvert år, over hvor meget støv der kan samle sig på 17 dage selvom man ikke har været i huset. For ikke at tale om udenfor i haven. Det ligner en jungle med alt det ukrudt. SUK!!! (billeder kommer)  Heldigvis har svigerfar slået græsset så det hjælper en del.

Nu vil jeg lave noget aftensmad til mig selv og glane TV resten af aftenen og (måske) pakke resten ud senere, og så må vi se hvor længe jeg kan holde ud at glo på det ukrudt. Det kan være det er væk i morgen tidlig ;) Jeg har også billeder fra i aftes i skal se, men det blir ikke idag... 

 det er nu trods alt bedst at være hjemme!