maiken

Viser opslag med etiketten Påske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Påske. Vis alle opslag

mandag den 25. april 2011

Påsken del 2

Jeg kom hjem til et nyudsprunget tulipan træ! Jeg elsker dem og jeg elsker duften der
spreder sig i hele haven.


I lørdags var vi nået til min fødselsdag. Også min svigerinde Annes fødselsdag blev
fejret, da vi deler fødselsdag. Vi havde begge inviteret vores familier i sommer hus.

Det var lækker mad, og min salat var et hit! Hyggeligt selskab og fine gaver. Jeg har ikke fået allesammen, for jeg har jo først rigtig fødselsdag i morgen :) Men jeg havde ønsket mig penge, fordi jeg ønsker mig både en skænk til stuen og nye havemøbler til min snart nye terrasse. Og det fik jeg. Sammenlagt 2000 kr. Derudover fik jeg blomster og chokolade også. Jeg fik en gammel tallerkenrække og en sætterkasse, som skal sendes til maleren og sprayes. Resultatet må i vente med at se :) Jeg fik også et gavekort. 3 køretimer sammen med en kørelære i lukket anlæg. Det er vist et godt hint til at jeg skal tage mig sammen til at få taget det kørekort :)

Det næste jeg skal ønske mig er vist et nyt kamera, for det ser da ud af helvedes til!!!


Igår, søndag var vi til den årlige påskefest hos mormor og bedstefar.
Her de nybagte forældre Daniel og Maria. De stråler af lykke!!!

En håndfuld af mine fætre og kusiner. Fra højre er det Mattias på 16, Mikkel på 12, Maya på 9, Mette på 15, Mille på 13 og Malene på 22.

Min Kusine Malene og hendes kæreste Martin, har fået den sødeste hundehvalp.
8 uger gammel, Tilde, og MEGET sød.

Henning og jeg blev bedt om at finde på noget underholdning i år. Jeg bestemt at vi skulle spille fodbold med krus på øjnene. Et hit. Jeg havde også arrangeret en sing-star konkurrence, men det nåede vi desværre ikke. 

og for at det ikke skulle være løgn havde min onkel også anskaffet sig en hund. 
3 måneder gamle Jackie, som også var vældig nuttet. Kusine Mille sidder med hende.

Maya har lille Tilde på maven.


Tante Jane med Tilde og min kusine Malene og Ø som vi kalder ham i daglig tale.


Jeg elsker min far, og det er ham som posere så fint i forgrunden.
Vi sluttede dagen med at trille påskeæg, og selvfølgelig var min far vinderen.

Selvom de nye hunde var søde, så slår mosters lille guldklump dem allesammen! 
og det er til trods for at han var så venlig at tisse på mig :)

Jeg er træt nu! Men det er der vel ikke noget at sige til. Jul og påske er de 3 hårdeste tider på året. Der er altid så meget, og jeg må indrømme at i år blev det for meget for mig. I lørdags brød jeg helt sammen og måtte lige have en tudetur og et par ekstra timers hvile, inden jeg skulle holde min fødselsdag. Jeg tror at den kommende operation om nogle uger ligger og lure i baghovedet og jeg er efterhånden dødnervøs. Men det skal nok gå. Jeg har klaret det før, og klare det nok også igen. 

I morgen vil jeg bare nyde min fødseldag og prøve at lade være med at spekulere på alt det jeg ikke har  opnået imens jeg har været syg. Det kan jeg nok ikke helt lade være med alligevel. Jeg var 20 da jeg blev syg.... i morgen bliver jeg 27 år gammel. Jeg måtte droppe uddannelse og alle mine drømme. Nu er jeg førtidspensionist. Jeg er lidt sur på livet, men forsøger at glæde mig over de ting jeg så har. Et dejligt hus, en fantastisk kæreste og ligeså fantastisk familie. Dejlige kæledyr og uundværlige venner. En god økonomi og rig på mange andre måder. Jeg har nemlig lært mig selv at kende til fingerspidserne, og det er jeg ikke sikker på jeg ville hvis ikke jeg var blevet syg. 

Man bliver jo nødt til at forsøge at være positiv. Jeg har lov til at være bitter, men jeg vil ikke spilde største delen af mit liv på det

















Påsken del 1

Jeg startede påsken med at være på barsels besøg hos Maria og junior. I den anledning blev der selvfølgelig taget lidt nye billeder af gutten. Han er bare ikke til at stå for... :)




Det var meningen at navnet skulle holdes hemmeligt til dåben, men de har bestemt sig og navnet er blevet lavet om. De havde først bestemt sig for Mikal, efter vores far... men nu er det endt med Alexander Mikal i stedet. Så nu er det altså ingen hemmelighed længere...

Onsdag aften, dagen inden skær-torsdag mødes vi altid med at par af vores nærmeste venner. Henning havde bestemt at vi skulle have raklette, for det er noget der passer til hans portion størrelse. På billeder er Thomas, Anne, Mette Rene og Henning.

Skær torsdag dag, bliver altid brugt på at lade op til aftenen. I år kunne vi bestemt ikke brokke os over vejret, som var helt og aldeles perfekt til grill aften med vennerne. Her er det Anne og Malene i baggrunden.

Thomas nyder solen og en kold øl! Jeg synes mange er mine billeder er
blevet sløret denne gang. Jeg er ingen teknik nørd, så hvad jeg har gjort forkert
ved jeg ikke...

Henning demonstrere hvor meget 35 kilo er. Denne skjorte sad MEGET tæt
i november måned sidste år. Man kan ane hvor stor den er blevet, men det ser endnu vildere
ud, når han holder ud i skjorten, men jeg var ikke hurtig nok.

Mette Rene 

Anne tænder vandpiben

Heidi og Malene snakker kameraer


Christian og Nikolai

Dagen derpå og "pakke-sammen-dag". Fonzie ligger sig altid foran bildøren
og vil være sikker på at komme med hjem.








mandag den 5. april 2010

Dagen i billeder

Indtil nu i hvert fald ;) Klokken 12.00 skulle vi være til den årlige familie påske fest hos min mormor og morfar! hun serverede indbagt mørbrad med ærter, kartofler og hendes berømte brune sovs! Mums! Til dessert var der appelsin og Cherie fromage, men jeg kunne simpelthen bare ikke spise mere, så måtte springe over!


Fik påske buket af mor og far. De ved jeg elsker blomster, så
Så det for jeg i stedet for chokolade, penge eller hvad ved jeg.


Der deles de malede påskeæg ud! og ja, vi triller rent faktisk med
æg i skoven hvert år! Det er ikke længe siden jeg blev opereret, så
jeg valgte at springe turen i skoven over.

Min elskede Moar og Faar. Sys måske min far ser en anelse
træt ud!

Min kusine Malene og hendes kæreste Martin. Tjah, de stank
af sprut og var helt klart bagstive. De lignede lort for at sige det
mildt ;)

Min yngste kusine Maya viser hvor mange tænder hun har tabt!
Tossede unge ;)


Mormors syltede blommer til desserten! Ungerne gjorde
meget sjov med deres udseende, men de kan vel ikke gøre
for at de ser sådan ud! :O)

Mosters hund, Luna var ikke heeelt tilfreds med at hun blev
sat ud i haven!


Moster Ann og min fætter Mikkel


Lidt fra mormors have


Der spises!

Ja vi er mange, og ligeså mange på den anden side af familien!

På vejen hjem var vi lige inde og hilse på min svigerforældre.
De havde fældet træer, så jeg nuppede selvfølgelig nogle grene
med hjem.

Min lillebror var ikke med, men mor havde nogle vanilje stænger med til mig fra ham. De er store, lækre, fede og bare meget bedre end de små tørre stængler man køber hos købmanden! Det her kan slet ikke sammenlignes! Faktisk slet ikke så dårligt at have en bror som er kok :)
Resten af dagen skal bare bruges på at nyde hinanden og slappe af. Hennings ferie er desværre slut fra i morgen, og så starter hverdagen igen! Lige nu køre Uffe Holm - flashback - i baggrunden, og jeg tror helt sikkert at jeg vil finde et sladder blad frem om lidt. Eller måske strikketøjet. Dagbogen trænger også til at opdateres, så mulighederne er mange! Dagen skal i øvrigt sluttes af med en omgang Ben & Jerrie is! I morgen starter det sunde igen!
Resten af billederne kan som sædvanlig ses på facebook.
Knus til jer