maiken

Viser opslag med etiketten livsstil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten livsstil. Vis alle opslag

mandag den 4. juli 2011

Minus 52 kg og 58 cm.

Er hvad H har tabt siden November 2010! Det er jo HELT vildt mange kilo! Det er gået så stærkt, at det nærmest er svært at tro på at det er den samme person, når man ser billeder af ham bare for et halvt år siden!

kunne jeg vælge, ville vægttabet stoppe nu, for han er efter min mening perfekt! Men sådan virker operationen desværre ikke. Jeg er meget spændt på hvor meget mere han kommer til at tabe. Lige nu er han på omkring 109 kg.

Billederne siger vist resten :O)



Denne skjorte havde han på til mine bedsteforældres guldbryllup i november 2010.
og det skal siges at den sat tæt til maven... ja, nærmest til bristepunktet! 



onsdag den 2. marts 2011

vente... vente...

Henning er blevet opereret, men jeg må først besøge ham klokken 14.00. Så indtil videre har jeg slået tiden ihjel med en shoppetur, men det eneste jeg købte var en sandwich til frokost og et par flade sko til en hund fordi jeg havde taget højhælede på. Havde ikke lige planlagt at jeg skulle shoppe, så kunne næsten ikke gå længere :) Og kunne ikke rigtig koncentrere mig om det shopperi. Tankerne er jo hos Henning. Det er klart. Jeg er sikker på at han har det godt, men jeg vil se det med mine egne øjne og kramme ham...


Indtil da sidder jeg her på hotelværelset og snakker med svigermor, imens TV køre. Jeg tror hun er mere nervøs end mig... men som hun siger, så vil han altid være mors lille dreng :)


Jeg har været oppe siden klokken 2 i nat, så dagen er og har været lang... så forhåbentlig sover jeg rigtig godt i nat. 


Jeg vender tilbage senere...

tirsdag den 1. marts 2011

Så er det i morgen!!!

Tænk at det allerede er i morgen! Tiden er bare gået så stærkt, og jeg føler at det var igår vi var hos lægen for at bede om hjælp til Hennings overvægt! 


I morgen tidlig klokken 05.00 drager vi til Vejle! Henning skal opereres i morgen formiddag. En gastric bypass. Det er selvfølgelig ikke en beslutning man bare lige tager. Det er meget velovervejet og gennemtænkt. Jeg er ikke ét sekund i tvivl om at det er det helt rigtige vi gør. Det er hovedsageligt på grund af hans helbred. Han har ingen skavanker fra overvægten endnu, men der er ingen tvivl om at det snart vil vise sig, nu han har holdt sin 30 års fødselsdag. Jeg vil jo også gerne beholde ham mange år endnu :) og så er der jo lige det plus også, at det vil blive nemmere for os at blive gravide...


Hennings problem er som med mange andre overvægtige. Problemet er ikke at tabe sig. Han har tabt mange kilo, mange gange... men han kan bare ikke holde det. 


160 kilo er altså rigtig mange kilo, og han skulle tabe 16 kilo inden operationen. Det fik han 10 uger til. De er jo så gået nu, men han nåede at smide 21 kilo og det er jeg bare super stolt af! 


Han er selvfølgelig meget nervøs og jeg kan godt mærke på ham at han ikke tænker på meget andet lige nu. Men det er jo klart. Det er en operation. Jeg ved vist om nogen hvordan man har det før en operation. 
Efter planen bliver han udskrevet dagen efter og skal være sygemeldt i 6 uger. Det er vist det vi begge to glæder sig mest til :O) Nu har han været der så meget for mig når jeg har været afsted, så nu glæder jeg mig til at gengælde det lidt. Jeg glæder mig helt til at gå og pusse nusse omkring ham :)


Det er ikke de bedste billeder jeg har fundet, men det her er fra november sidste
år. Et par dage inden vi gik igang med de 16 kilo.

nytårsaften og vægttab på 10 kilo. Så der er røget 11 kilo mere siden dette billede. Jeg har ikke et nyere billede, men jeg vil tage et til jer om en uges tid.

Jeg skal sove på 4 stjerners hotel i morgen nat, og jeg lover jeg vender tilbage med billeder og opdatering på torsdag når jeg kommer hjem igen! :)

Det bliver en udfordring for os begge og begyndelsen på et nyt liv nærmest... men jeg glæder mig til det! 

lørdag den 19. februar 2011

Maikens Kartoffelsalat

og ikke for at lyde selvfed, men jeg synes det er verdens bedste kartoffelsalat :)
Kartoffelsalat har altid været en af mine yndlingsretter, men al den majo dur bare ikke i vores nye livstil... 

Iøvrigt har Henning rundet minus 20 kg nu :) Det er bare sejt...




(4 sultne personer)

4 bagekartofler
1 håndfuld radiser
1 stor peberfrugt eller 2 små. Valgfri farve
En halv agurk
2 små salat løg
Et bundt purløg
Salt/peber
Creme fraiche
Let majonæse
et tryk sennep af eget valg

Skær alle grøntsagerne ud i tern eller mundrette stykker og hak løg og purløg fint.
Kartoflerne koges og afkøles.
Bland det hele sammen i en stor skål.
Kom ca 5 spsk majonæse i og creme fraiche til alt er dækket med et hvidt lag.
Det skal selvfølgelig ikke svømme i dressing.
Server med et par salat blade og et par skiver tomat på toppen. Det ser lækkert ud.

vi fik mørbrad viklet omkring i skinke til...