Uhm, makrel og rejer er bare det bedste i verden!
Mor og junior tager en lur på fatboyen... eller prøver på det i hvert fald :O)
Viser opslag med etiketten maria. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten maria. Vis alle opslag
onsdag den 7. december 2011
Besøg af søs og lillemanden
Jeg absolut elsker når lillemanden og søs er på besøg! Der blev hygget, set film og Alexander fik en lur :O) Godt de kommer igen i næste uge...
mandag den 11. april 2011
Moster Maiken og Onkel Henning
*GG* ja, i mine ører lyder det altså en smule kikset, men ikke desto mindre er jeg bare rigtig glad for min nye titel! :) Jeg har fået lov at vise nogle enkelte billeder frem af junior, på den betingelse at der ikke var babs og mås med på billederne.
Igår morges kl. halv otte gik Marias vand. Hun ringede og vækkede mig og sagde at nu var det altså nu. Jeg er godt klar over hvor tiden kan trække ud med sådan noget, men i vores familie har kvinderne altid født rigtig hurtigt. Jeg selv blev født efter én ve og med blodskudte øjne, fordi det gik så hurtigt :)
Eftersom jeg ikke er helt ok fysisk og for at spare min egen bagdel, så bad jeg hende om at kontakte mig når der var godt gang i veerne og så ville jeg komme op til hende. Omkring middagstid svarede hun ikke tilbage på mine sms mere, og så var jeg jo godt klar over at hun var begyndt at få godt ondt. Men jeg talte med faderen og hele formiddagen havde hun åbnet sig 3 cm, så moster og onkel blev enige om at det nok først blev engang søndag aften, så vi havde da masser af tid.
MEN omkring klokken 15.30 ringede min mor og sagde at NU skulle vi nok køre, og vi skulle køre NU, ellers var hun pludselig bange for at jeg slet ikk nåede at være med! Nu var hun 8 cm åben. Mit hjerte hamrede derudaf og jeg vrælede allerede på vej til sygehuset, af glæde vel og mærket. Jordmoderen havde skruet ned for ve-droppet for min skyld, så jeg ikke kom for sent. Det synes jeg nu ikke var nødvendigt. At pine Maria ekstra for det.
Jeg var der da heldigvis i god tid. Den sidste cm. og det sidste stykke hinde ville ikke forsvinde, så det tog en del tid. Maria havde allerede presseveer på det tidspunkt og kunne slet ikke lade være med at presse, selvom jordmorderen sagde til hende at hun skulle puste ud og gispe i stedet for at bruge hendes kræfter på at presse endnu. "det kan jeg simpelthen ikke" og " jeg gør hvad jeg kan" sagde Maria RIGTIG mange gange :)
Junior lå ikke rigtig i bækkenet og hjertelyden faldt ret hæftigt nogle gange og det kombineret med grønt fostervand, gjorde at personalet var noget nervøse. Det kunne man mærke på dem. Pludselig var de 2 læger og adskillige jordmødre på stuen, og ærlig talt troede jeg det ville ende ud i et kejsersnit.
Flere gange kunne jeg se panik i Marias øjne, men hun klarede det altså bare rigtig godt. Også selvom hun bestemt ikke skulle ha flere børn igår :) Spøger jeg hende idag, er tonen nok anderledes... mon ikke :) Maria holdt hele tiden på at hun ikke ville ha bedøvelse, men hun endte nu alligevel med af få lagt hele 2 epiduralblokader før det virkede. Sej tøs.
Men heldigvis kom han pludselig på plads og Maria skiftede fra seng til fødeleje og i løbet af 5 presseveer var han født. Klokken var 18.50
Alle græd af lykke.
Helt igennem perfekt er han og med store åbne øjne der kiggede rundt på os allesammen de første 2 timer af sit liv, inden han faldt godt og grundigt i søvn på sin mors mave og med det ene bryst i munden. Glad og tilfreds.
den stolte moster fik lov at hjælpe med at veje og måle den lille gut.
52 cm. og 4010 gr. En stor dejligt bassemand.
Navnet er på plads, men det holdes hemmeligt til han skal døbes. Men som alle andre børn i familien - Maiken, Martin, Maria, Melissa, Morten, Mette x 2, Mille, Malene, Maya, Mikkel og Mattias - så er det er navn der begynder med M. Det må jeg vist godt afsløre.
Det var en god oplevelse, og jeg er glad for at jeg måtte være med. Jeg glæder mig bare endnu mere nu til den dag det bliver min egen tur :)
Igår morges kl. halv otte gik Marias vand. Hun ringede og vækkede mig og sagde at nu var det altså nu. Jeg er godt klar over hvor tiden kan trække ud med sådan noget, men i vores familie har kvinderne altid født rigtig hurtigt. Jeg selv blev født efter én ve og med blodskudte øjne, fordi det gik så hurtigt :)
Eftersom jeg ikke er helt ok fysisk og for at spare min egen bagdel, så bad jeg hende om at kontakte mig når der var godt gang i veerne og så ville jeg komme op til hende. Omkring middagstid svarede hun ikke tilbage på mine sms mere, og så var jeg jo godt klar over at hun var begyndt at få godt ondt. Men jeg talte med faderen og hele formiddagen havde hun åbnet sig 3 cm, så moster og onkel blev enige om at det nok først blev engang søndag aften, så vi havde da masser af tid.
MEN omkring klokken 15.30 ringede min mor og sagde at NU skulle vi nok køre, og vi skulle køre NU, ellers var hun pludselig bange for at jeg slet ikk nåede at være med! Nu var hun 8 cm åben. Mit hjerte hamrede derudaf og jeg vrælede allerede på vej til sygehuset, af glæde vel og mærket. Jordmoderen havde skruet ned for ve-droppet for min skyld, så jeg ikke kom for sent. Det synes jeg nu ikke var nødvendigt. At pine Maria ekstra for det.
Jeg var der da heldigvis i god tid. Den sidste cm. og det sidste stykke hinde ville ikke forsvinde, så det tog en del tid. Maria havde allerede presseveer på det tidspunkt og kunne slet ikke lade være med at presse, selvom jordmorderen sagde til hende at hun skulle puste ud og gispe i stedet for at bruge hendes kræfter på at presse endnu. "det kan jeg simpelthen ikke" og " jeg gør hvad jeg kan" sagde Maria RIGTIG mange gange :)
Junior lå ikke rigtig i bækkenet og hjertelyden faldt ret hæftigt nogle gange og det kombineret med grønt fostervand, gjorde at personalet var noget nervøse. Det kunne man mærke på dem. Pludselig var de 2 læger og adskillige jordmødre på stuen, og ærlig talt troede jeg det ville ende ud i et kejsersnit.
Flere gange kunne jeg se panik i Marias øjne, men hun klarede det altså bare rigtig godt. Også selvom hun bestemt ikke skulle ha flere børn igår :) Spøger jeg hende idag, er tonen nok anderledes... mon ikke :) Maria holdt hele tiden på at hun ikke ville ha bedøvelse, men hun endte nu alligevel med af få lagt hele 2 epiduralblokader før det virkede. Sej tøs.
Men heldigvis kom han pludselig på plads og Maria skiftede fra seng til fødeleje og i løbet af 5 presseveer var han født. Klokken var 18.50
Alle græd af lykke.
Helt igennem perfekt er han og med store åbne øjne der kiggede rundt på os allesammen de første 2 timer af sit liv, inden han faldt godt og grundigt i søvn på sin mors mave og med det ene bryst i munden. Glad og tilfreds.
den stolte moster fik lov at hjælpe med at veje og måle den lille gut.
52 cm. og 4010 gr. En stor dejligt bassemand.
Navnet er på plads, men det holdes hemmeligt til han skal døbes. Men som alle andre børn i familien - Maiken, Martin, Maria, Melissa, Morten, Mette x 2, Mille, Malene, Maya, Mikkel og Mattias - så er det er navn der begynder med M. Det må jeg vist godt afsløre.
Det var en god oplevelse, og jeg er glad for at jeg måtte være med. Jeg glæder mig bare endnu mere nu til den dag det bliver min egen tur :)
30 sekunder gammel og lige blevet lagt op på en træt - men stolt og glad mor.
jeg er så glad for dette billede. Hun ser så glad ud hende mor Maria.
han er skida dejlig hva!!!
hos sin far for allerførste gang
tirsdag den 5. april 2011
Sygdom kapitel 16 + update m. Maria
vi er ca. halvvejs igennem min historie :O)
Min lillesøster Maria blev desværre ikke sat igang idag alligevel. Svangerskabforgiftningen var ikke blevet værre og hvis hun skulle ha en stikpille for at sætte det igang, så ville der alligevel godt kunne gå en hel uge. Han er skønnet til 3800 gr. idag, så at han ikk er vokset mere og endda mindre end de havde skønnet ham til, så lader de hende gå et par dage mere. Hun har fået lidt akupunkturbehandling for hendes efterhånden mange smerter, og det ville også kunne sætte gang i veerne.
Men hvis ikke der er sket noget inden på mandag, så får hun tid til kejsersnit, for så skal han ud. Vi krydser fingre og håber at der snart sker noget..
nu til sagen.... Kapitel 16 i rækken... Jeg tror heller ikke jeg har fået fortalt at datoen for næste operation er kommet. Den 23 Maj! Så når først fødsel, ferie, min fødselsdag og påsken er overstået, så er der altså ikke længe til, og jeg kan mærke at jeg bliver lidt nervøs når jeg tænker på det. :O/
17 december: De sidste par uger har jeg gået og været rigtig øm i såret samtidig med en træthed der var uovervindelig. Der var 3 døgn, hvor jeg ikke lavede andet end at sove. Min krop ville ikke som jeg ville, men det gik lidt over igen så jeg blev enig med mig selv om at det nok bare var en virus - der er jo så meget i luften for tiden og alle mennesker render rundt med snue.
Jeg blev dog mere og mere øm bagi, så tog mig sammen og gik til lægen i fredags. De tog blodprøver, men de var fine. Lægen trykkede og pillede godt og grundigt i såret men intet var der at se. Det vidste jeg jo egentlig godt. De andre gange har der heller ikke været synlige tegn at se til. Først når de får det skåret op kan de se at den er gal og hvorfor jeg har så ondt.
Nu sidder jeg her i sengen og kan knap komme op og ned eller foretage mig nogle ting! Når jeg kigger tilbage kan jeg godt forstå hvorfor jeg er så træt og utilpas for tiden... der er en ny byld på
vej... låret er nemlig begyndt at hæve op, og jeg får mere og mere ondt.
Min lillesøster Maria blev desværre ikke sat igang idag alligevel. Svangerskabforgiftningen var ikke blevet værre og hvis hun skulle ha en stikpille for at sætte det igang, så ville der alligevel godt kunne gå en hel uge. Han er skønnet til 3800 gr. idag, så at han ikk er vokset mere og endda mindre end de havde skønnet ham til, så lader de hende gå et par dage mere. Hun har fået lidt akupunkturbehandling for hendes efterhånden mange smerter, og det ville også kunne sætte gang i veerne.
Men hvis ikke der er sket noget inden på mandag, så får hun tid til kejsersnit, for så skal han ud. Vi krydser fingre og håber at der snart sker noget..
nu til sagen.... Kapitel 16 i rækken... Jeg tror heller ikke jeg har fået fortalt at datoen for næste operation er kommet. Den 23 Maj! Så når først fødsel, ferie, min fødselsdag og påsken er overstået, så er der altså ikke længe til, og jeg kan mærke at jeg bliver lidt nervøs når jeg tænker på det. :O/
Lidt forårsblomster på spisebordet sammen med en af mine krystaller. En ametyst geode.
17 december: De sidste par uger har jeg gået og været rigtig øm i såret samtidig med en træthed der var uovervindelig. Der var 3 døgn, hvor jeg ikke lavede andet end at sove. Min krop ville ikke som jeg ville, men det gik lidt over igen så jeg blev enig med mig selv om at det nok bare var en virus - der er jo så meget i luften for tiden og alle mennesker render rundt med snue.
Jeg blev dog mere og mere øm bagi, så tog mig sammen og gik til lægen i fredags. De tog blodprøver, men de var fine. Lægen trykkede og pillede godt og grundigt i såret men intet var der at se. Det vidste jeg jo egentlig godt. De andre gange har der heller ikke været synlige tegn at se til. Først når de får det skåret op kan de se at den er gal og hvorfor jeg har så ondt.
Nu sidder jeg her i sengen og kan knap komme op og ned eller foretage mig nogle ting! Når jeg kigger tilbage kan jeg godt forstå hvorfor jeg er så træt og utilpas for tiden... der er en ny byld på
vej... låret er nemlig begyndt at hæve op, og jeg får mere og mere ondt.
Jeg er grædefærdig og aner ikke hvad jeg skal stille op. Har jo prøvet det en del gange efterhånden, men man kan vist godt forstå jeg er endnu mere træt af det nu det er jul!! Jeg var lige begyndt at kunne gøre normale ting som at gøre rent og den slags efter sidste operation for 2 måneder siden, og nu sker det igen...
Jeg mangler ord for hvor langt væk jeg forbander min krop lige nu. Tænk dig engang at skulle tilbringe juleaften i en hospital seng! Kan du det? nej vel... for alt i verden ønsker jeg det ikke. Det er ligefør jeg bare vil bide smerten i mig så jeg kan være sammen med min familie juleaften... men jeg er ikke specielt morsom at omgåes når jeg har så ondt.
Man kan vel sige det er lidt held i uheld at jeg har tid på sygehuset i morgen. Skal i narkose og kigges på, som jeg har prøvet så mange gange før. Jeg er spændt på hvad overlæge Steen siger når jeg fortæller det. Egentlig er det kun dagkirugisk i morgen, men jeg har pakket en taske med lidt forskelligt, for jeg regner ikke med at blive sendt hjem igen. Faktisk håber jeg lidt på at de har skåret den væk i morgen formiddag når jeg vågner af narkosen.
Jeg mangler ord for hvor langt væk jeg forbander min krop lige nu. Tænk dig engang at skulle tilbringe juleaften i en hospital seng! Kan du det? nej vel... for alt i verden ønsker jeg det ikke. Det er ligefør jeg bare vil bide smerten i mig så jeg kan være sammen med min familie juleaften... men jeg er ikke specielt morsom at omgåes når jeg har så ondt.
Man kan vel sige det er lidt held i uheld at jeg har tid på sygehuset i morgen. Skal i narkose og kigges på, som jeg har prøvet så mange gange før. Jeg er spændt på hvad overlæge Steen siger når jeg fortæller det. Egentlig er det kun dagkirugisk i morgen, men jeg har pakket en taske med lidt forskelligt, for jeg regner ikke med at blive sendt hjem igen. Faktisk håber jeg lidt på at de har skåret den væk i morgen formiddag når jeg vågner af narkosen.
søndag den 3. april 2011
Ny titel
Jeg glæder mig SÅ meget til på tirsdag! Min lillesøster har fået konstateret svangerskabs forgiftning, så hun skal sættes igang. Det er kun 3 dage før terminen, så det er ikke fordi det gør noget. Hun er ved at være træt af at være gravid. Nu vil hun bare gerne ha en baby. Forståeligt nok... Jeg ser frem til at kunne kalde mig for moster :) Men glæder mig nu mest til at hilse på den lille fyr...
Bagefter venter der en uges ferie i sommerhus for mig og H! Det blir lækkert...
Bagefter venter der en uges ferie i sommerhus for mig og H! Det blir lækkert...
fra en af de første scanninger. Hun er desværre ikke meget
for de billeder.
onsdag den 17. november 2010
Dagen idag!
Dagen idag har været lang, hård og udfordrende... men også dejlig på mange måder! Jeg var tidligt oppe fordi min lillesøster Maria havde inviteret mig med til hendes scanning. Det var idag hun skulle ha´kønnet at vide, så selvfølgelig ville jeg da det! Der var ikke så megen tvivl, og så alligevel! Den lå med ryggen til og hånden i skridtet under hele scanningen... De venter en lille dreng til foråret, så min søster jublede. Hun ønsker sig nemlig allermest en gut, og det får hun nu... :)
¨
Da scanningen var overstået tog vi ned i byen for at ose lidt og jeg endte med at bruge ret mange penge i søsterne Grene!!! Sådan er det hver eneste gang jeg kommer ind i den butik! Så lige et par snapshots af nogle af tingene.
Jeg var rigtig rigtig træt da jeg nåede hjem, så inden det var tid til en morfar åbnede jeg dagens post og der var en hel del! Blandt andet nogle ting fra smartgirl.dk, et par julegaver og ting fra margaretha.dk. Og udover alle reklamerne var der brev fra kommunen. Et brev der fortalte at pensions teamet nu har modtaget min sag. Den er helt iorden. Det vil sige at den er udarbejdet som den skal og alle bilag og oplysninger er med osv. De vil nu arbejde med den og jeg vil ha svar inden december måned... og det er jo snart! MEGET snart! Tænk at jeg har kæmpet med dem i mere end 6 år og nu ser det ud til at lykkes. Alle mener at den går igennem uden problemer! Jeg tror nu ikke på noget før jeg har det på skrift! vi må se hvad der sker...
Da scanningen var overstået tog vi ned i byen for at ose lidt og jeg endte med at bruge ret mange penge i søsterne Grene!!! Sådan er det hver eneste gang jeg kommer ind i den butik! Så lige et par snapshots af nogle af tingene.
Jeg var rigtig rigtig træt da jeg nåede hjem, så inden det var tid til en morfar åbnede jeg dagens post og der var en hel del! Blandt andet nogle ting fra smartgirl.dk, et par julegaver og ting fra margaretha.dk. Og udover alle reklamerne var der brev fra kommunen. Et brev der fortalte at pensions teamet nu har modtaget min sag. Den er helt iorden. Det vil sige at den er udarbejdet som den skal og alle bilag og oplysninger er med osv. De vil nu arbejde med den og jeg vil ha svar inden december måned... og det er jo snart! MEGET snart! Tænk at jeg har kæmpet med dem i mere end 6 år og nu ser det ud til at lykkes. Alle mener at den går igennem uden problemer! Jeg tror nu ikke på noget før jeg har det på skrift! vi må se hvad der sker...
onsdag den 6. oktober 2010
Dagen i billeder
Så kom dagen endelig! Den ny bil skulle hentes efter 4 måneders ventetid! Den gamle bil fik vi solgt igår, så det kunne jo ikke være bedre!!!
Selvfølgelig var vi lige forbi min lillebror for at vise dyret frem. Han var i fuld gang med dagens ret som var boller i karry. Samtidigt havde han en pokkers masse rødbeder i kog. Mor var der for at hjælpe med at sylte dem. Fik lige et billede af cafeen udvendig og den ene ende af restauranten.
På vejen hjem blev vi nødt til også at køre forbi svigerforældrene. Der er ingen tvivl om at vi
skal id og lufte bilen lidt de næste par dage :)
Vi skal ha rester til aften. Fik lavet så rigeligt igår, så det er så dejligt nemt nu Henning skal til spinning lige om lidt. Jeg skal ha vasket op, ordnet lidt vasketøj og sådan lidt forskelligt. Ellers skal der vist bare hygges foran fjernsynet.... har en træls hovedpine idag...
Der er lidt ny med hensyn til min lillesøster som skulle være med i de unge mødre. De ringede til hende den anden dag og fortalte at de simpelthen var for kedelige til at være med i programmet, så de var blevet sat af listen igen. Jeg må indrømme at jeg blev glad for at høre det, for det har godt nok givet mange bekymringer. Tv-holdet spurgte så maria om de måtte ringe til hende hvis der var nogle andre der sprang fra eller de ikke kunne finde nok. Heldigvis sagde hun nej. Hun vil ikke være 2 prioritet, og det kan jeg egentlig godt forstå. Så jeg er lettet...
onsdag den 4. august 2010
Familieforøgelse
Nu er det ikke en hemmelighed længere og jeg kan få lov at dele den med jer! Min lillesøster på 19 år meddelte os for et stykke tid siden at hun venter sig en lille sammen med sin forlovede. Det skal ikke være en hemmelighed at jeg havde svært ved at sluge beskeden. Til dels fordi Maria har været meget psykisk ustabil tidligere, med deppressioner, selvskade og selvmords forsøg, så selvfølgelig var storesøster her bekymret... Men også fordi mig og Henning selv ønsker os et barn. RIGTIG meget, og vi knokler løs for at få det til at lykkes. Så jeg var ærlig talt rigtig ked af det de første par dage og sys et eller andet sted at det er lidt uretfærdigt at det ikke var mig selv. Men jeg har fået tygget på det og for hver dag der går, blir jeg mere og mere glad for min snart ny titel som moster! Jeg er heller ikke i tvivl om at Maria bliver en god mor. Vi er mange der gerne vil hjælpe til jo... og en skønne dag blir det nok også vores tur :)
Lukas nyder sommeren...
Abonner på:
Opslag (Atom)