Sygdom kapitel 16 + update m. Maria

vi er ca. halvvejs igennem min historie :O)


Min lillesøster Maria blev desværre ikke sat igang idag alligevel. Svangerskabforgiftningen var ikke blevet værre og hvis hun skulle ha en stikpille for at sætte det igang, så ville der alligevel godt kunne gå en hel uge. Han er skønnet til 3800 gr. idag, så at han ikk er vokset mere og endda mindre end de havde skønnet ham til, så lader de hende gå et par dage mere. Hun har fået lidt akupunkturbehandling for hendes efterhånden mange smerter, og det ville også kunne sætte gang i veerne. 
Men hvis ikke der er sket noget inden på mandag, så får hun tid til kejsersnit, for så skal han ud. Vi krydser fingre og håber at der snart sker noget..


nu til sagen.... Kapitel 16 i rækken... Jeg tror heller ikke jeg har fået fortalt at datoen for næste operation er kommet. Den 23 Maj! Så når først fødsel, ferie, min fødselsdag og påsken er overstået, så er der altså ikke længe til, og jeg kan mærke at jeg bliver lidt nervøs når jeg tænker på det. :O/

Lidt forårsblomster på spisebordet sammen med en af mine krystaller. En ametyst geode.

17 december: De sidste par uger har jeg gået og været rigtig øm i såret samtidig med en træthed der var uovervindelig. Der var 3 døgn, hvor jeg ikke lavede andet end at sove. Min krop ville ikke som jeg ville, men det gik lidt over igen så jeg blev enig med mig selv om at det nok bare var en virus - der er jo så meget i luften for tiden og alle mennesker render rundt med snue.

Jeg blev dog mere og mere øm bagi, så tog mig sammen og gik til lægen i fredags. De tog blodprøver, men de var fine. Lægen trykkede og pillede godt og grundigt i såret men intet var der at se. Det vidste jeg jo egentlig godt. De andre gange har der heller ikke været synlige tegn at se til. Først når de får det skåret op kan de se at den er gal og hvorfor jeg har så ondt.

Nu sidder jeg her i sengen og kan knap komme op og ned eller foretage mig nogle ting! Når jeg kigger tilbage kan jeg godt forstå hvorfor jeg er så træt og utilpas for tiden... der er en ny byld på 
vej... låret er nemlig begyndt at hæve op, og jeg får mere og mere ondt.

Jeg er grædefærdig og aner ikke hvad jeg skal stille op. Har jo prøvet det en del gange efterhånden, men man kan vist godt forstå jeg er endnu mere træt af det nu det er jul!! Jeg var lige begyndt at kunne gøre normale ting som at gøre rent og den slags efter sidste operation for 2 måneder siden, og nu sker det igen...

Jeg mangler ord for hvor langt væk jeg forbander min krop lige nu. Tænk dig engang at skulle tilbringe juleaften i en hospital seng! Kan du det? nej vel... for alt i verden ønsker jeg det ikke. Det er ligefør jeg bare vil bide smerten i mig så jeg kan være sammen med min familie juleaften... men jeg er ikke specielt morsom at omgåes når jeg har så ondt.

Man kan vel sige det er lidt held i uheld at jeg har tid på sygehuset i morgen. Skal i narkose og kigges på, som jeg har prøvet så mange gange før. Jeg er spændt på hvad overlæge Steen siger når jeg fortæller det. Egentlig er det kun dagkirugisk i morgen, men jeg har pakket en taske med lidt forskelligt, for jeg regner ikke med at blive sendt hjem igen. Faktisk håber jeg lidt på at de har skåret den væk i morgen formiddag når jeg vågner af narkosen.