Igår morges kl. halv otte gik Marias vand. Hun ringede og vækkede mig og sagde at nu var det altså nu. Jeg er godt klar over hvor tiden kan trække ud med sådan noget, men i vores familie har kvinderne altid født rigtig hurtigt. Jeg selv blev født efter én ve og med blodskudte øjne, fordi det gik så hurtigt :)
Eftersom jeg ikke er helt ok fysisk og for at spare min egen bagdel, så bad jeg hende om at kontakte mig når der var godt gang i veerne og så ville jeg komme op til hende. Omkring middagstid svarede hun ikke tilbage på mine sms mere, og så var jeg jo godt klar over at hun var begyndt at få godt ondt. Men jeg talte med faderen og hele formiddagen havde hun åbnet sig 3 cm, så moster og onkel blev enige om at det nok først blev engang søndag aften, så vi havde da masser af tid.
MEN omkring klokken 15.30 ringede min mor og sagde at NU skulle vi nok køre, og vi skulle køre NU, ellers var hun pludselig bange for at jeg slet ikk nåede at være med! Nu var hun 8 cm åben. Mit hjerte hamrede derudaf og jeg vrælede allerede på vej til sygehuset, af glæde vel og mærket. Jordmoderen havde skruet ned for ve-droppet for min skyld, så jeg ikke kom for sent. Det synes jeg nu ikke var nødvendigt. At pine Maria ekstra for det.
Jeg var der da heldigvis i god tid. Den sidste cm. og det sidste stykke hinde ville ikke forsvinde, så det tog en del tid. Maria havde allerede presseveer på det tidspunkt og kunne slet ikke lade være med at presse, selvom jordmorderen sagde til hende at hun skulle puste ud og gispe i stedet for at bruge hendes kræfter på at presse endnu. "det kan jeg simpelthen ikke" og " jeg gør hvad jeg kan" sagde Maria RIGTIG mange gange :)
Junior lå ikke rigtig i bækkenet og hjertelyden faldt ret hæftigt nogle gange og det kombineret med grønt fostervand, gjorde at personalet var noget nervøse. Det kunne man mærke på dem. Pludselig var de 2 læger og adskillige jordmødre på stuen, og ærlig talt troede jeg det ville ende ud i et kejsersnit.
Flere gange kunne jeg se panik i Marias øjne, men hun klarede det altså bare rigtig godt. Også selvom hun bestemt ikke skulle ha flere børn igår :) Spøger jeg hende idag, er tonen nok anderledes... mon ikke :) Maria holdt hele tiden på at hun ikke ville ha bedøvelse, men hun endte nu alligevel med af få lagt hele 2 epiduralblokader før det virkede. Sej tøs.
Men heldigvis kom han pludselig på plads og Maria skiftede fra seng til fødeleje og i løbet af 5 presseveer var han født. Klokken var 18.50
Alle græd af lykke.
Helt igennem perfekt er han og med store åbne øjne der kiggede rundt på os allesammen de første 2 timer af sit liv, inden han faldt godt og grundigt i søvn på sin mors mave og med det ene bryst i munden. Glad og tilfreds.
den stolte moster fik lov at hjælpe med at veje og måle den lille gut.
52 cm. og 4010 gr. En stor dejligt bassemand.
Navnet er på plads, men det holdes hemmeligt til han skal døbes. Men som alle andre børn i familien - Maiken, Martin, Maria, Melissa, Morten, Mette x 2, Mille, Malene, Maya, Mikkel og Mattias - så er det er navn der begynder med M. Det må jeg vist godt afsløre.
Det var en god oplevelse, og jeg er glad for at jeg måtte være med. Jeg glæder mig bare endnu mere nu til den dag det bliver min egen tur :)
30 sekunder gammel og lige blevet lagt op på en træt - men stolt og glad mor.
jeg er så glad for dette billede. Hun ser så glad ud hende mor Maria.
han er skida dejlig hva!!!
hos sin far for allerførste gang
Gaven fra mine forældre. Et kroophold... glæder mig :)
kort
Penge fra diverse i familien, der allerede er sat på opsparingen ;)
Kagemanden
