Jeg er overvægtig. Med omkring 15 kilo. Mange i min familie er overvægtig, og min kæreste er overvægtig. Svært overvægtig. Hans familie er overvægtige. Jeg kæmper med vægten ligesom mange andre her på bloggen. Jeg har vejet 100 kilo, men det gør jeg gudskelov ikke længere MEN jeg har taget knap 10 kilo på det sidste års tid. Der er ingen undskyldning for det, men der er ingen tvivl om at medicin og alle operationerne har været medvirken til at jeg har taget på... Jeg har mange gange tabt mig meget og har ligeså mange gange taget det hele på igen, og det er frustrerende! Folk der ikke er overvægtige forstår ikke, hvorfor man ikke bare kan holde sig på måtten og kun proppe gode ting i hovedet! Mit problem er ikke maden, for jeg elsker sund mad. Motionen er mit problem, for det kan jeg ganske enkelt ikke holde til grundet min sygdom.
Men NU er der ved at komme andre boller på suppen. Min kæreste er som sagt meget overvægtig, og har gentagne gange tabt sig meget og taget det hele på igen. Sådan har det været i de sidste 10 år. Hans job som brandmand kræver en god fysik. Han har aldrig haft problemer med at klare sine jobs på grund af overvægten. Alligevel begynder skavankerne efter overvægten at vise sig. Dårlige knæ og led. Snorken om natten i den grad at jeg mener det også er overvægten. Jeg kan samtidig mærke at de sidste par år har hans humør virkelig været præget af det også. Han er ked af sin vægt, og det er der i bund og grund ikke noget at sige til. hans problemer er ikke motion. Han går mange skridt på jobbet hver dag som elektriker. Han svømmer om tirsdagen og går til spinning om onsdagen. Lørdag morgen styrketræner han. Hans problem er heller ikke maden som sådan. Han elsker sund mad og spiser det han får serveret af mig. Hans problem er størrelserne på portionerne. Sundt eller ej.
I sommers fik jeg ham til at lukke op og vi talte en del om de her fedmeoperationer... og efter mange snakke og tanke, bestilte jeg tid hos lægen og vi tog sammen derop for at tale om det. Det hele endte ud i at der er ingen tvivl. Henning blev indstillet til operation. Det er selvfølgelig en stor beslutning, men jeg er ikke et sekund i tvivl om at det er det rigtige for ham. Det bliver en udfordring for os begge og vi skal ligge vores livsstil HELT om. Men jeg er sikker på at vi nok skal klare det.
Nogle uger efter kom der brev fra Ålborg sygehus. Han skulle til forundersøgelse i slutningen af 2012!!! Vi sidste godt at der var lang ventetid og det var vi forberedt på. Derfor har han krav på at komme på privat hospital. Dem kontaktede vi, og i næste uge skal han til forundersøgelse på en privat klinik i Vejle. Så får han ca. 3 måneder til at tabe en hvis procent del af sin vægt inden operationen. Og når han at tabe det inden de her 3 måneder kan han komme på en liste, og kan hospitalet nå det, bliver han opereret før. Det vil blive i starten af det nye år.
Vægt og ny livsstil vil derfor præge bloggen lidt fremover! Jeg håber i stadigvæk har lyst til at følge med i hvordan det går ikke bare Henning, men også mig selv. Det hjælper jo ikke noget at jeg bare spiser hvad jeg har lyst til. Det er ikke fair for ham :)
God weekend til alle
Snapshot af lucas. Han elsker at blive nusset bag øret.
Viser opslag med etiketten kanin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kanin. Vis alle opslag
fredag den 12. november 2010
onsdag den 4. august 2010
Familieforøgelse
Nu er det ikke en hemmelighed længere og jeg kan få lov at dele den med jer! Min lillesøster på 19 år meddelte os for et stykke tid siden at hun venter sig en lille sammen med sin forlovede. Det skal ikke være en hemmelighed at jeg havde svært ved at sluge beskeden. Til dels fordi Maria har været meget psykisk ustabil tidligere, med deppressioner, selvskade og selvmords forsøg, så selvfølgelig var storesøster her bekymret... Men også fordi mig og Henning selv ønsker os et barn. RIGTIG meget, og vi knokler løs for at få det til at lykkes. Så jeg var ærlig talt rigtig ked af det de første par dage og sys et eller andet sted at det er lidt uretfærdigt at det ikke var mig selv. Men jeg har fået tygget på det og for hver dag der går, blir jeg mere og mere glad for min snart ny titel som moster! Jeg er heller ikke i tvivl om at Maria bliver en god mor. Vi er mange der gerne vil hjælpe til jo... og en skønne dag blir det nok også vores tur :)
Lukas nyder sommeren...
Lukas nyder sommeren...
Abonner på:
Opslag (Atom)