maiken

Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag

lørdag den 3. september 2011

Just another update

Jeg har ikke glemt at jeg har en blog, jeg har bare haft det rigtig rigtig skidt, så derfor mit fravær! Jeg skylder ingen en forklaring, men jeg vil gerne fortælle jer hvad der sker.

Efter alle de år med sygdom, er min krop bare færdig... som i virkelig færdig! Jeg har nærmest ikke en muskel, og kondi er ikke eksisterende i min verden. Jeg går min daglig tur med hunden og forsøger at presse mig selv lidt hver dag, så min hverdag kan blive så normal som overhovedet muligt.

Alligevel brokker min krop sig! Og mit sind kan ikke altid følge med. Nedture kommer og går, og selvom jeg godt ved at det er helt normalt efter et så langt sygdoms forløb, så har jeg bare stadigvæk svært ved at acceptere at det er ok ikke at være, ok! Det er svært når man altid har været den stærke og pludselig kan man ikke styre det selv. Det er virkelig et nederlag.

Jeg døjer med at være svimmel. Meget svimmel. Det ødelægger min hverdag, og gør at jeg nærmest ikke bevæger mig udad sengen. Jeg har gået til ørelægen siden foråret og bliver behandlet for øre-sten, men det hjælper ikke en fis. En fredag morgen jeg stop op, kunne jeg ikke stå på mine ben. Det hele kørte rundt for mig, og jeg blev virkelig bange. Siden har jeg haft det rigtig skidt. Der er bedring i sigte,  men det går langsomt og jeg fik bare et ordenlig knæk den morgen. Jeg har ingen kræfter og føler mig syg. Dagene er lange og alligevel føler jeg at jeg spilder min tid, for det her var jo bestemt ikke en del af det liv jeg ønsker at læse. Noget af det jeg holder aller mest af, er at læse, skrive og hækle... men ingen af delene har jeg været i stand til siden den fredag morgen. Det gør mig nærmest ulykkelig. Jeg kan ikke koncentrere mig med mine øjne eller fokusere, for så bliver jeg  endnu  mere svimmel.

Lige nu render jeg til lægen konstant og får taget prøver, snakker og prøver noget forskelligt medicin. I håb om at der er et eller andet der  kan hjælpe mig. Mandag morgen skal jeg afsted igen. Min læge er heldigvis meget hjælpsom og forstående og jeg tror begge 2 at  vi håber at finde udad om jeg fejler et eller andet... eller det er fordi min krop er så nedbrudt at den reagere sådan. I så fald håber jeg bare snart at kunne vende tilbage til hæklingen, for det er blevet en stor del af mit liv efterhånden.

lige inden jeg fik "knækket" forsøgte jeg mig lidt med at hækle frugter. Her et æble og 2 jordbær.

og en grydelappe, samt de nye knager fra TIGER som endnu ikke er blevet hængt op.

Fonzie har det også fint og lever i bedste velgående, selvom han fylder 9 år i næste månede.
det er slet ikke til at forstå.

i indkørslen sker der også ting og sager. Den nye carport er halvvejs oppe og de nye låger er ved at blive sat i.

roserne levere de smukkeste roser, til trods for at de fik en hård start.



farverne i haven fortæller at vi er ved at nå efteråret, og det elsker  jeg!!!!

og selvom jeg ikke kan hækle lige nu, så får jeg stadigvæk raget en masse garn til mig. Godt at ha noget på lageret :O)

Får også lavet nyt og spændende mad, så har lidt opskrifter til jeg de kommende dage.

jeg håber i forstår
og iøvrigt, velkommen til nye læsere :)
Kan jo se at besøgstallene stiger, så det er bare dejligt...











mandag den 8. august 2011

frk. Blomst

Pludselig stod den der bare! Har aldrig set den før. Så fin og flot, direkte op fra de duftende lavendler... men det gør ingenting. Den må hellere end gerne være der. Jeg har beundret den hver dag den sidste uges tid, men idag kom regnen, og nu har den lagt sig ned på græsset og ser temmelig trist ud. Jeg kan kun håbe på at den kommer tilbage igen næste år.


Der kommer en blog mere i aften, fra weekenden. Men først skal jeg har ordnet lidt praktiske ting, støvsugning og aftensmaden. Og så skal jeg da også liiige lure den stak hækle bøger igennem, som jeg har været på biblioteket og hente tidligere på dagen :O)

fredag den 3. december 2010

sygehus besøg

Ork, hvor er jeg blevet bombarderet med oplysninger den sidste uges tid og det har min hjerne slet ikke kunne håndtere. Det har både været fantastiske nyheder, knap så fantastiske og de virkelige forfærdelige... Det hele kombineret med rigtig dårlig søvn om natten har slået mig helt ud, så i aftes faldt jeg i søvn allerede halv ti og vågnede først til middag idag. Jeg har sovet som en sten og ikke registreret noget som helst. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har sovet så godt, men jeg måtte jo ha brug for det!!! 


Som jeg skrev er min førtidspension gået igennem, og det er jeg bare SÅ glad for! Det er virkelig en lettelse for mig og kommer til at spare mig for mange bekymringer i fremtiden. Har kæmpet for det i mange år efterhånden, så nu er jeg bare glad for at jeg ikke gav op  midt i det hele. Så til jer derude. Jeg ved der er mange der kæmper så bliv ved... Det kan godt nytte.


Det var sygehus dag igår, men var ret bekymret for om vi overhovedet kunne nå frem for alt sneen, men det gik heldigvis fint. Samtalen med lægen havde jeg selv bedt om, for efter forårets indlæggelser var jeg forvirret og vidste ikke hvad der skulle ske i fremtiden. Såret var helet i løbet af efteråret, så jeg bestilte en tid... Sagen var nu ganske klar og han var ikke i tvivl om hvad han mente var bedst for mig i fremtiden, men valget var mit.  Der var 3 muligheder.


1: At vi afventer situationen som den er nu og ser hvad der sker.


2: Vi fjerner endetarmen som han mener er årsagen til problemerne, selvom han ikke han påvise det gennem prøver. Dermed er stomien for resten af livet og et håb om ikke flere infektioner. Det kan selvfølgelig ikke garanteres, men der kan ses en ende på alt det her.


3: Vi forsøger at gå igang med at operere i lukkemusklen. Lægen mener dog med 95% sikkerhed at det aldrig vil blive helt godt og jeg vil blive svær inkontinens. I min alder har jeg overhovedet ikke lyst til at gå med ble! Der skal laves en blindtarms stomi som vil kunne hjælpe mig med at holde mig nogenlunde tør. Det vil tage mange flere år af min dyrebare tid end de 6 der allerede er gået, og jeg har slet slet ikke lyst til mange flere operationer og smerter. Jeg orker det ikke. og slet ikke når der ikke er garanti for at det ikke vil virke.


Lægen anbefaler mulighed nummer 2 og jeg var heller ikke i tvivl. Mulighed nummer 3 er slet ikke en mulighed i mine øjne og min situation lige nu er heller ikke holdbar. At man bare går og tænker på hvor langt tid der er til næste indlæggelse og operation. Jeg har stadig smerter og det holder ikke, så derfor har jeg nu sagt ja til at få fjernet endetarmen og min stomi vil blive permanent. altså som i for evigt. På den ene side røre det mig ikke, for jeg har haft stomi i snart 5 år og den har aldrig voldt mig problemer. Problemet er bare at jeg skal indstille mig på at det nu altid vil være sådan. Jeg har hele tiden haft i baghovedet at den er midlertidig og jeg kunne få den fjernet igen, og det skal der lige tygges lidt på... og det skal accepteres i min hjerne. Så status er nu at jeg venter på brev fra sygehuset om kommende operation og forhåbentlig den sidste. Om jeg tror på jeg ikke blir syg igen? Nej det gør jeg ikke... Det er sket så  mange gange at jeg har svært ved at ligge tanken fra mig. Kun tiden vil vise det... Jeg er dog glad for at få en afklaring. Det giver mig mere ro indeni, og måske er det til at se en ende på det hele nu.


Der er sket flere ting, men de er ikke på plads endnu, så det må i vente lidt med. Jeg håber ikke den ene bliver aktuelt for det tror jeg ikke jeg kan klare... vi må se hvad fremtiden bringer. 

    buket fra vores venner Tina og Michael, da pensionen gik igennem.. det var så pænt af dem...

torsdag den 29. juli 2010

roser

Det var dog ikke kun ukrudt jeg kom hjem til! Mine roser står i fuld flor lige nu og jeg nyder det så meget! Er ude og kigge og ikke mindst dufte dem flere gange om dagen! elsker roser...nå ja, og så lige en enkelt Lilje imellem alt skvalderkålen!

mandag den 5. juli 2010

roses are red...

Jeg var ret bagud med at få klippet roserne ned i foråret, fordi jeg jo var indlagt... så var ret bekymret for om det var for sent og de ikke ville blomstre i år! Men heldigvis ser de ud til at komme sig fint, og det er jeg SÅ glad for!!! De er små... men de er der!! Jeg brugte ret mange penge på nye roser sidste år, så det er dejligt endelig at se farverne på dem! Desværre er 3 af planterne gået til i den hårde vinter... må bare nyde dem jeg har tilbage :)

Ha en god dag












torsdag den 24. juni 2010

Liljer

Jeg elsker Liljer, og nu er mine ved at springe ud! De næste mange dage springer der ca en ud om dagen. En fryd for øjet :)

Sankt Hans blog kommer senere...


tirsdag den 22. juni 2010

Min aften

Er blevet tilbragt hos mine forældre i Skagen. Henning skulle lave noget på det nye køkken og så kunne vi ligeså godt lave en hyggelig grill aften udaf det. Så lidt hyggebilleder fra aftenen...


Fonzie var selvfølglig også med!
Så fine tomat planter kan jeg desværre ikke prale med!

Mine er nærmest kun små spirre i forhold til disse.


Så langt er de i køkkenet lige nu! Det blir godt!

Min 10 år gamle super seje albino dværgkanin Stampe
Som er en pige :) Navnet kunne bare ikke være anderledes
da hun hele tiden stamper sådan! Hun er en udekanin og
klare selv den værste vinter!!!

Fangede en super smuk solnedgang på vejen hjem! Måtte

jeg bare ha billede af. Perfekt afslutning på en hyggelig aften.

søndag den 6. juni 2010

lidt fra haven

Jeg har brugt rigtig meget tid ude i vores have i år. Altså i det omfang jeg har haft energi til, og jeg sys selv det er blevet ret godt! Jeg er bestemt ikke tilfreds, og det blir jeg heller ikke før alle de planer vi har er ført ud i livet. Planerne er nemlig at der skal bygges helt om i haven og laves højbede, for at skåne mig. Der skal bygges ny carport og ligges nye fliser på hele terrassen. Samtidig skal der et ordenlig stakit op, og ikke bare hegn. Det var mest en hurtig løsning da vi fik hund... så jeg drømmer videre, og må i stedet for nøjes med det jeg har nu :)




















mandag den 5. april 2010

Dagen i billeder

Indtil nu i hvert fald ;) Klokken 12.00 skulle vi være til den årlige familie påske fest hos min mormor og morfar! hun serverede indbagt mørbrad med ærter, kartofler og hendes berømte brune sovs! Mums! Til dessert var der appelsin og Cherie fromage, men jeg kunne simpelthen bare ikke spise mere, så måtte springe over!


Fik påske buket af mor og far. De ved jeg elsker blomster, så
Så det for jeg i stedet for chokolade, penge eller hvad ved jeg.


Der deles de malede påskeæg ud! og ja, vi triller rent faktisk med
æg i skoven hvert år! Det er ikke længe siden jeg blev opereret, så
jeg valgte at springe turen i skoven over.

Min elskede Moar og Faar. Sys måske min far ser en anelse
træt ud!

Min kusine Malene og hendes kæreste Martin. Tjah, de stank
af sprut og var helt klart bagstive. De lignede lort for at sige det
mildt ;)

Min yngste kusine Maya viser hvor mange tænder hun har tabt!
Tossede unge ;)


Mormors syltede blommer til desserten! Ungerne gjorde
meget sjov med deres udseende, men de kan vel ikke gøre
for at de ser sådan ud! :O)

Mosters hund, Luna var ikke heeelt tilfreds med at hun blev
sat ud i haven!


Moster Ann og min fætter Mikkel


Lidt fra mormors have


Der spises!

Ja vi er mange, og ligeså mange på den anden side af familien!

På vejen hjem var vi lige inde og hilse på min svigerforældre.
De havde fældet træer, så jeg nuppede selvfølgelig nogle grene
med hjem.

Min lillebror var ikke med, men mor havde nogle vanilje stænger med til mig fra ham. De er store, lækre, fede og bare meget bedre end de små tørre stængler man køber hos købmanden! Det her kan slet ikke sammenlignes! Faktisk slet ikke så dårligt at have en bror som er kok :)
Resten af dagen skal bare bruges på at nyde hinanden og slappe af. Hennings ferie er desværre slut fra i morgen, og så starter hverdagen igen! Lige nu køre Uffe Holm - flashback - i baggrunden, og jeg tror helt sikkert at jeg vil finde et sladder blad frem om lidt. Eller måske strikketøjet. Dagbogen trænger også til at opdateres, så mulighederne er mange! Dagen skal i øvrigt sluttes af med en omgang Ben & Jerrie is! I morgen starter det sunde igen!
Resten af billederne kan som sædvanlig ses på facebook.
Knus til jer