sygehus besøg

Ork, hvor er jeg blevet bombarderet med oplysninger den sidste uges tid og det har min hjerne slet ikke kunne håndtere. Det har både været fantastiske nyheder, knap så fantastiske og de virkelige forfærdelige... Det hele kombineret med rigtig dårlig søvn om natten har slået mig helt ud, så i aftes faldt jeg i søvn allerede halv ti og vågnede først til middag idag. Jeg har sovet som en sten og ikke registreret noget som helst. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har sovet så godt, men jeg måtte jo ha brug for det!!! 


Som jeg skrev er min førtidspension gået igennem, og det er jeg bare SÅ glad for! Det er virkelig en lettelse for mig og kommer til at spare mig for mange bekymringer i fremtiden. Har kæmpet for det i mange år efterhånden, så nu er jeg bare glad for at jeg ikke gav op  midt i det hele. Så til jer derude. Jeg ved der er mange der kæmper så bliv ved... Det kan godt nytte.


Det var sygehus dag igår, men var ret bekymret for om vi overhovedet kunne nå frem for alt sneen, men det gik heldigvis fint. Samtalen med lægen havde jeg selv bedt om, for efter forårets indlæggelser var jeg forvirret og vidste ikke hvad der skulle ske i fremtiden. Såret var helet i løbet af efteråret, så jeg bestilte en tid... Sagen var nu ganske klar og han var ikke i tvivl om hvad han mente var bedst for mig i fremtiden, men valget var mit.  Der var 3 muligheder.


1: At vi afventer situationen som den er nu og ser hvad der sker.


2: Vi fjerner endetarmen som han mener er årsagen til problemerne, selvom han ikke han påvise det gennem prøver. Dermed er stomien for resten af livet og et håb om ikke flere infektioner. Det kan selvfølgelig ikke garanteres, men der kan ses en ende på alt det her.


3: Vi forsøger at gå igang med at operere i lukkemusklen. Lægen mener dog med 95% sikkerhed at det aldrig vil blive helt godt og jeg vil blive svær inkontinens. I min alder har jeg overhovedet ikke lyst til at gå med ble! Der skal laves en blindtarms stomi som vil kunne hjælpe mig med at holde mig nogenlunde tør. Det vil tage mange flere år af min dyrebare tid end de 6 der allerede er gået, og jeg har slet slet ikke lyst til mange flere operationer og smerter. Jeg orker det ikke. og slet ikke når der ikke er garanti for at det ikke vil virke.


Lægen anbefaler mulighed nummer 2 og jeg var heller ikke i tvivl. Mulighed nummer 3 er slet ikke en mulighed i mine øjne og min situation lige nu er heller ikke holdbar. At man bare går og tænker på hvor langt tid der er til næste indlæggelse og operation. Jeg har stadig smerter og det holder ikke, så derfor har jeg nu sagt ja til at få fjernet endetarmen og min stomi vil blive permanent. altså som i for evigt. På den ene side røre det mig ikke, for jeg har haft stomi i snart 5 år og den har aldrig voldt mig problemer. Problemet er bare at jeg skal indstille mig på at det nu altid vil være sådan. Jeg har hele tiden haft i baghovedet at den er midlertidig og jeg kunne få den fjernet igen, og det skal der lige tygges lidt på... og det skal accepteres i min hjerne. Så status er nu at jeg venter på brev fra sygehuset om kommende operation og forhåbentlig den sidste. Om jeg tror på jeg ikke blir syg igen? Nej det gør jeg ikke... Det er sket så  mange gange at jeg har svært ved at ligge tanken fra mig. Kun tiden vil vise det... Jeg er dog glad for at få en afklaring. Det giver mig mere ro indeni, og måske er det til at se en ende på det hele nu.


Der er sket flere ting, men de er ikke på plads endnu, så det må i vente lidt med. Jeg håber ikke den ene bliver aktuelt for det tror jeg ikke jeg kan klare... vi må se hvad fremtiden bringer. 

    buket fra vores venner Tina og Michael, da pensionen gik igennem.. det var så pænt af dem...