maiken

tirsdag den 1. marts 2011

Så er det i morgen!!!

Tænk at det allerede er i morgen! Tiden er bare gået så stærkt, og jeg føler at det var igår vi var hos lægen for at bede om hjælp til Hennings overvægt! 


I morgen tidlig klokken 05.00 drager vi til Vejle! Henning skal opereres i morgen formiddag. En gastric bypass. Det er selvfølgelig ikke en beslutning man bare lige tager. Det er meget velovervejet og gennemtænkt. Jeg er ikke ét sekund i tvivl om at det er det helt rigtige vi gør. Det er hovedsageligt på grund af hans helbred. Han har ingen skavanker fra overvægten endnu, men der er ingen tvivl om at det snart vil vise sig, nu han har holdt sin 30 års fødselsdag. Jeg vil jo også gerne beholde ham mange år endnu :) og så er der jo lige det plus også, at det vil blive nemmere for os at blive gravide...


Hennings problem er som med mange andre overvægtige. Problemet er ikke at tabe sig. Han har tabt mange kilo, mange gange... men han kan bare ikke holde det. 


160 kilo er altså rigtig mange kilo, og han skulle tabe 16 kilo inden operationen. Det fik han 10 uger til. De er jo så gået nu, men han nåede at smide 21 kilo og det er jeg bare super stolt af! 


Han er selvfølgelig meget nervøs og jeg kan godt mærke på ham at han ikke tænker på meget andet lige nu. Men det er jo klart. Det er en operation. Jeg ved vist om nogen hvordan man har det før en operation. 
Efter planen bliver han udskrevet dagen efter og skal være sygemeldt i 6 uger. Det er vist det vi begge to glæder sig mest til :O) Nu har han været der så meget for mig når jeg har været afsted, så nu glæder jeg mig til at gengælde det lidt. Jeg glæder mig helt til at gå og pusse nusse omkring ham :)


Det er ikke de bedste billeder jeg har fundet, men det her er fra november sidste
år. Et par dage inden vi gik igang med de 16 kilo.

nytårsaften og vægttab på 10 kilo. Så der er røget 11 kilo mere siden dette billede. Jeg har ikke et nyere billede, men jeg vil tage et til jer om en uges tid.

Jeg skal sove på 4 stjerners hotel i morgen nat, og jeg lover jeg vender tilbage med billeder og opdatering på torsdag når jeg kommer hjem igen! :)

Det bliver en udfordring for os begge og begyndelsen på et nyt liv nærmest... men jeg glæder mig til det! 

2 kommentarer:

  1. Super meget held og lykke til ham. Håber det hele går rigtig godt, og han ingne komplikationer får.

    SvarSlet
  2. Held og lykke. Flot han nåede at tabe så meget

    SvarSlet