... eller i hvert fald mine ord!!! Det er efterhånden længe siden at jeg skrev til Læge brevkassen i bladet, så regnede bestemt ikke med at jeg hørte noget. Men så i aftes skrev min mor "det er et fint brev du har skrevet til Peter" WHAT the fuck snakker kvinden om? He he, men så fandt jeg jo hurtigt udaf at han havde svaret på mit brev... det sys jeg nu er meget sjovt! og dejligt at få svar på noget som jeg oftest har gået og tænkt over...
Og hvad spurgte jeg så om?
Kære Peter: Jeg er en ung pige på 25, som har været i et rigtig langt forløb med bylder og fistler. Det har bestemt ikke været nemme år med åbne sår, stomi, narkose og medicin. Men efter en operation i London i fjor, ser det heldigvis ud til at det går den rigtige vej. For et par år siden skulle jeg indlægges og under kniven. Dagen forinden havde jeg været meget i solen, for at nyde den sidste smule friske luft inden jeg skulle ligge mange dage i en sygehusseng. Jeg blev rigtig solskoldet. Efter den planlagte operation, var jeg så uheldig at der sprang et stort blodkar i såret, så jeg mistede en masse blod, inden jeg endnu en gang blev lagt i narkose. Da jeg vågnede igen lagde både jeg og familien mærke til at min solskoldning var forsvundet! Min hud var hverken rød eller øm - der var ingenting at se. Så er mit spørgsmål: Hvor blev min solskoldning lige af? Med venlig hilsen, Maiken
Kære Maiken, hver gang jeg tror, at nu har jeg fået alle de spørgsmål, der findes, så dukker der nye, gode spørgsmål op. Og dit har jeg aldrig fået før. Som jeg læser dit brev, virker det, som om at solskoldningen forsvandt på under et døgn, og en solskoldning opstår, når hudens pigment ikke formår at beskytte huden mod solens stråler. Ofte får man kulderystelser, feber og ligende. Det skriver jeg fordi du måske er blevet nedkølet i forbindelse med operationen, så man i virkeligheden er kommet til at "behandle" din solskoldning med kulde, så solens virkning i huden er blevet mindsket. Måske har blodtabet i forbindelse med operationen også betydet, at blodkarene i underhuden har trukket sig sammen, så blodet især har stået til rådighed for de vigtige centre i kroppen - og i den situation kan huden godt blive bleg og på den måde kompensere for farven i solskoldningen. To bud på dit spørgsmål, og det er dejligt at læse, at det går den rigtige vej for dig. De aller bedste hilsner, Peter
Det var et interessant spørgsmål. Og tillykke med din medie-debut ;-)
SvarSletWow må jeg sige. At tale så åbent og ærligt om det.
SvarSletDet synes jeg virkelig du skal ha et skulderklap for. Det kan ikke være let og være så åben og ærlig om det. Og det kan ikke være let og leve med.
Jeg kender dig ikke, men ved du er en veninde af min lillesøster Benedikte.
Men held og lykke med det, håber det går den rigtige vej for dig.
Christina
Nå det var derfor du snakkede om man skulle købe Ude&Hjemme hehe... Det var da også et godt spørgsmål :o)
SvarSletGriner - tak Emma :)
SvarSletHej Kristina - jeg ved jo godt hvem du er! Har været inde på din mutte side flere gange. Mange tak for de fine ord. Det varmer.
Ja Benedikte :) Jeg kunne ikke finde svaret nogle steder, og så tænkte jeg liiige at jeg kunne smide en mail til ham... ikke at jeg regnede med at høre noget, men kun dejligt :)
Knus Maiken