Sidder under dynen og drikker varm te, med "nissebanden" kørende i baggrunden i fjernsynet.
Er lidt trist idag faktisk...
Det har helt sikkert nok noget at gøre med samtalen hos overlægen igår! Den var ikke særlig positiv. Ved slet ikke hvordan jeg skal skrive det. Jeg blev jo indlagt akut i starten af November og blev opereret. Vi troede sådan set at jeg var ved at være rask, så det var et kæmpe nederlag at jeg røg ind igen. Lægen kom med 2 muligheder.
1: At fjerne min endetarm, hvis jeg nu ikke orker alt det her mere.
2: Give det hele én mere chance.
Valgte selvfølgelig nummer 2. Men det er SIDSTE chance. Blir jeg syg inden den næste tid i Marts. THATS IT! Ikke flere chancer. Som han selv sagde, så er min endetart billigt til salg. Så fjerner han den - det betyder at jeg skal leve med stomien resten af mit liv....
... og er der noget jeg gerne vil, så er det at få stomien væk, så jeg en dag kan få et normalt liv.
Så jeg håber dælme dutme at der ikke sker noget, for så kan jeg se frem til en operation i Maj, hvor de vil fixe min lukkemuskel. Det var den operation jeg skulle ha haft den 13 januar, men selvfølgelig blev aflyst, grundet at jeg blev syg igen...
Jeg har bestemt mig for at jeg skal ha skrevet et par julekort idag, så det også kan blive gjort. Der er heldigvis ikke så mange der skal ha et, så dem der skal ha, skal også ha et ordenligt et og ikke bare et "hej" - "god jul" - og "farvel"...
Øv det er bare træls Maiken! Krydser alt hvad der kan krydses for de kan gennemføre den operation til planlagt tid.
SvarSletStort kram