Til minde om

Da jeg startede med at lave hjemmeside for mange år tilbage, fik jeg kontakt til en ældre herre ved navn Bent Allan Plum! (født i 1937) Han fulgte min sygdom og jeg fulgte ivrigt med på hans hjemmeside! Tiden gik og vi kom faktisk ret godt udaf det med hinanden. Vi lavede sjov. Faktisk var han en være spøgefugl, men jeg elskede hans humor! Altid kunne han få mig til at smile! men vi kunne også være seriøse når det kom til det! Han var en knag til at komme med opmundrene mails og hilsner på min hjemmeside, når jeg havde det rigtig skidt og var indlagt!

Hans kone Inga blev syg af kræft, og det førte han dagbog over på sin hjemmeside. Hver dag var jeg inde og læse om deres op og ned ture sammen! Meget af det kunne jeg jo kende fra mit eget liv, så mig og Bent kunne tale i timevis om sygehus væsnet og vores til tider virkelige lorte system! Inga havde også stomi, så vi søgte råd hos hinanden.

"Hej kære Maiken. Tak for hilsen i min gæstebog. Den er printet ud og taget med til Inga på sygehuset. Hun har fået mange. Over 500, men vi sætter pris på hver og en. Det er slemt at have sådanne sygdom som dig og Inga har, men også livsbekræftende. Det er utroligt hvad mennesker kan klare, men du har ret! Der skal være nogen til at dele smerter, forhåbninger, tvivl og glæde mig. At jeg kan klare det, skyldes at jeg er ligeså vild med hende nu, som da jeg lærte hende at kende, og om godt 2 år har vi guldbryllup. Det hjælper gevaldigt hvis man kan græde sammen, hygge og more sig sammen. Det er vigtigt! Jeg har overhovedet ingen forståelse for mennesker der svigter hinanden i nøden. Jeg håber du og Henning får mange dejlige stunder sammen. Der er tid nok. (håber man altid) Knus fra Bent!

Inga måtte desværre opgive kampen mod kræften, og døde til sidst. Stor sorg for Bent, naturligvis! Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det, når 2 mennesker har levet i så mange år sammen, men som Bent også sagde. Livet skal gå videre, uanset hvor hårdt det er! Jeg fulgte Bent videre. Han fik en hund som kunne give ham selvskab, og jeg nød at læse om deres gå ture til strand og i skov og se billeder derfra! De var som pot og pande de to! Det gjorde mig glad indeni at se han smilede... trods alt!

Sidst i Januar sidste år, ringer Bent til sin datter Hanne for at spørge om hun ikke nok ville købe noget med til hunden Tjavs. Hun kunne næsten ikke høre det var Bent. Hun skynder sig selvfølgelig hen til sin far. Han kastede forfærdeligt op, var svag og faldt om flere gange. De for tilkaldt en ambulance, og han blir indlagt. Han kan ikke holde noget i sig. Han kaster det hele op igen. Sort var det. Det var afføring den stakkels mand kastede op! Det ender med at Bent for hjertestop, og han er bare ikke til at redde!

Det skete den 23 januar 2009 - præsist ét år siden...

Jeg blev ret chokeret over beskeden, og ikke mindst ked af det! Det var ligesom om at jeg manglede noget i mit liv! Jeg synes det er utroligt at et menneske man ikke en gang har mødt, kan sætte så dybe spor hos en! Selvfølgelig har jeg gemt alle de kloge ord han gennem årene har fortalt mig, og de sidder godt fast i min dagbog. Af og til læser jeg dem, hvis jeg glemmer at få mig selv med igennem en bestemt situation!

Nu ligger han begravet ved siden af sin kone og deres søn, som de også mistede til kræften da han var bare 10 år gammel...

Han var en klog mand og jeg vil aldrig glemme ham! Dette indlæge betyder nok ikke noget for andre, men det gør det for mig, og det er det vigtigste!

Heldigvis står hans dejlige hjemmeside endnu, og jeg er ofte inde og læse diverse ting og sager!

Tryk på billeder for at komme til Bents hjemmeside...