Han skulle ned og ha medalje for sit arbejde, og jeg ville enormt gerne ha været med, men det tog næsten 3 timer, og det er mere end hvad min bagdel og svimmelhed kan klare. Jeg havde det bestemt ikke godt med at jeg ikke kunne tage med, men han forstår det heldigvis!
Han kom ikke bare hjem med en medalje, men også blomster fra sin mor og far, vin fra kollegaerne, vand karaffel og tale fra chefen. Derudover havde han også en buket blomster med hjem til mig. Som tak for min støtte og at jeg tør lade ham tage afsted.
Selvfølgelig tør jeg det, for han har lovet mig at han passer godt på sig selv når han er afsted!
Iiih, du kan da også roligt være stolt af hans arbejde. Godt der er nogle modige sjæle derude :)
SvarSletHold da op, kan godt forstå du er stolt!
SvarSlet