Følte mig kun til besvær...

Fra Henning <3

Jeg har ikke fortalt jer om min tur på sygehuset i sidste uge, og det er nok lidt med vilje! Jeg følte mig ærlig talt ikke så fedt behandlet og prøvet stadigvæk at finde udaf hvad der lige skete og hvad der så fremover skal ske med alt det her!

Dem der kender mig godt, ved at jeg døjer en del med blærebetændelse, og det var det som startede det hele! Jeg havde gået længe og følt der var optræk til noget igen, og da jeg en aften tabte pusten flere gange, fordi jeg simpelthen havde så ondt i underlivet, blev jeg enig med mig selv om at jeg hellere måtte få afleveret en urinprøve hos min egen læge den følgende morgen. Planen var at jeg så skulle ringe derned nogle timer efter og få udskrevet noget pencilin - som jeg plejer når en ny blærebetændelse melder sin ankomst.

Problemet var bare at det ikke var en blærebetændelse denne gang og heller ikke underlivsbetændelse som jeg havde sidste gang jeg følte der var noget! Talte lidt frem og tilbage med lægen og eftersom min sygehistorie er så speciel, så ville han gerne se mig så han kunne tage nogle blodprøver! Nå ja, men jeg fandt min mormor som kunne køre mig den halve time der er til lægen og jeg fik taget diverse prøver. For mange hvide blodlegemer og andre forhøjede tal, gjorde at han mente det kunne være en byld eller anden infektion i underlivet. Han ringede videre til sygehuset i århus hvor jeg er tilknyttet og talte med en læge der! Igen blev der talt frem og tilbage og de blev enige om at jeg skulle tjekkes af en læge dernede. AK og VE tænkte jeg bare! Der er jo 3 timers kørsel derned og bestemt ikke lige sådan jeg havde planlagt min dag! Og på den anden side var det nok godt nok at få det tjekket!

Jeg blev kørt af falck, kom derned. Blev indlagt og fik en seng! Tiden gik og det blev aften inden der kom en læge for at tale med mig. Havde ellers håbet på at jeg kunne få lov at komme hjem igen samme dag, men det kunne jeg godt skyde en pil efter. Han mærkede, trykkede og gjorde alverdens ting uden at jeg tror han blev klogere! Han ville alligevel gerne ha mig ned på operations gangen til en underlivs undersøgelse. Sådan en har jeg aldrig i mit liv fået taget, så jeg var klart nok lidt nervøs for det hele! Det var bestemt ikke sjovt! Jeg sys han var hård, men jeg overlevede. Han fandt ikke noget unormalt som sådan. Udover at man livmoder var meget øm, og det er jo klart hvis der er noget der genere den! Han tog nogle podninger som jeg ikke har fået svar på endnu!

Han kunne som sagt ikke finde noget, men eftersom at han også ved at jeg har en speciel sygehistorie, så ville han ha mig ud på skejby sygehus til yderligere undersøgelser dagen efter. Jeg skulle aflevere en urinprøve igen, for at tjekke om jeg skulle være gravid eller noget i den stil! Gravid var jeg ikke, men der var blod og andre ting i urinen der tydede på at der var nogle bakterier eller en infektion et sted - akkurat som min egen læge sagde. På skejby fik jeg lavet endnu en underlivs undersøgelse, og til forskel fra den dagen før kunne jeg næsten ikke mærke den denne gang! Utroligt så stor en forskel der er på at en mandelig læge gør det, som normalt ikke laver den slags og så en kvinde der lever af det!!! Samtidigt blev jeg scannet indvendigt med en dildo ligende tingest. *GG* ja, den så sjov ud, men havde været noget bekymret for at skulle ha stukket den i dåsen, men man kunne knap nok mærke det, så det var en ingenting! Jeg kunne selv følge med på skærmen og jeg måtte give hende ret i at det hele så normalt ud. yderligere skulle der ikke ske!

Den dag havde jeg tilfældigvis en anden aftale på Skejby sygehus. Jeg skulle ha svar på nogle blodprøver jeg fik taget under en tidligere indlæggelse. I et forsøg på at finde udaf hvorfor jeg blir så syg hele tiden. Så de skulle undersøge min immunforsvar til bunds. samtidigt ville de bestille en hjerteundersøgelse, da det kan være en dårlig hjerteklap der laver al den ballade. Jeg fik et rigtig dårligt indtryk af hende lægen allerede til at starte med. Et indtryk af at hun faktisk hverken havde tid eller lyst til at være tilstede, og jeg var bare noget der skulle overståes. Blodprøverne viste ikke noget og så kunne hun ikk hjælpe mig videre. Jeg fortalte om mit sidste besøg hos dem, og hvor en anden læge sagde at hvis ikk blodprøverne viste noget, så havde de andre ting de kunne gøre, men det mente hende lægen ikke at jeg kom nogle vegne med. Jeg forhørte mig også efter den hjerteundersøgelse der blev talt om, men det kunne hun heller ikke se nogen steder og mente igen at det kom vi ikke et svar nærmere!

Tjah, jeg vidste ærlig talt ikke rigtig hvad jeg så skulle sige eller mene! og det ved jeg stadigvæk ikke. Jeg må bare vente på at min læge Steen får svarene fra de prøve og finder udaf hvad der skal ske på det punkt!

Jeg blev færdig på Skejby, og skulle tilbage til min seng på kommune hospitalet fordi der skulle ligges en plan for hvad der så skulle ske! Men da jeg kom tilbage var der ingen der viste noget som helst og mente ikke der skulle ske mere! Jeg var efterhånden på grådens rand over at blive nærmest afvist alle steder! og det blev smerten jo ikke mindre af! men jeg blev sendt hjem! Der sloges de iøvrigt om hvem der skulle betale min tur hjem, da jeg kun har åben indlæggelse i århus hvis det har noget med min balde at gøre, og det havde det har jo ikke. Ikke lige umiddelbart i hvert fald. så her jeg står nu! Jeg har stadigvæk ondt i underlivet og i weekenden gik der infektion i min balde nok en gang! MEN for første gang nogensinde er det gået i sig selv igen. Det hele synes at blive mere og mere mystisk, så ikke så mærkeligt at jeg har været ret meget nede siden!

Jeg mener bare at når der både er blod og andre ting og sager i urinen, så er det jo også et tegn på at der er noget der ikke er som det skal være, ikke sandt? jeg følte mig kun til besvær og som om de ikke rigtig troede på mig. Hvilke UBEHAGELIG følelse... jeg håber snart at jeg høre nyt om hvad der skal ske med mig, for jeg aner det ikke og det er ret fortvivlende!