Men eftersom han ligger syg, så måtte jeg jo selv kaste mig ud i det! Var skeptisk mange gange undervejs, men jeg er super glad for det lykkedes jo faktisk :) Det smager faktisk ret godt, så nu får i opskriften! Det kan varmt anbefales, og når jeg kan hitte ud af det, så kan andre helt sikkert også. Opskriften er fra den store "hjemmebagt" som jeg vandt i en sms konkurrence for noget tid siden.
Jeg er glad for at jeg ikke lavede dobbelt portion, for så kunne det simpelthen ikk være i ovnen! Brødet er KÆMPE stort! Dejlig mættende og super sprød skorpe!
250 gr. kogte kartofler
30 gr. smør
300 gr. kartoffelvand
900 gr. fint sigtet hvedemel
100 gr. fuldkorns rugmel
200 gr. yoghurt (jeg brugte ymer)
20 gr. gær
5 gr. stødt fennikel (havde jeg ikke)
15 gr. salt.
20 gr. mørkt sirup.
Skræl og kog kartoflerne. Mos dem med smørret, og lad blandingen køle helt af. Hæld det kogende kartoffelvand i rugmelen. Lad også denne blanding køle næsten helt af. Gæren smuldres fint i hvedemelet. De andre ting røres i blandingen med rugmelen. Bland og alt dejen grundigt og lad dejen hæve 1.5 time i en skål med en plastik pose over. Eller til dobbelt størrelse. Tag en lille portion dej fra. Del den i 3 og rul dem til lange pølser. Flet dem. Form brødet og smør lidt vand på midten så din fletning kan blive der! Lad det efterhæve på en bageplade med bagepapir og viskestykke over i 45 min, eller til det er dobbelt størrelse. Bag det i 60 min på nederste rille på 175 grader i almindelig ovn. Jeg bagte min på luftovn og den fik lidt længere tid, før jeg følte det var færdigt.
Øj det lyder lækkert! Tak for opskriften! ;)
SvarSlet