Kender i det?

Når man er ked af det, uden helt at vide hvorfor eller kan sætte ord på det? Sådan har jeg det idag! Det er frustrerende... end ikke dagbog i hånden kunne klare det! Jeg tror det er meget godt at jeg skal være alene hjemme i weekenden. Det trænger jeg til. Jeg tror at det er dagen idag der har sat gang i en masse tanker.


Jeg har haft besøg af kommunen idag. En ergoterapeut. Fordi de mener at jeg vil have stor gavn af nogle hjælpemidler i min hverdag. Jeg får blandt anden en speciel stol og det er jeg bare rigtig rigtig glad for. Derudover skal jeg prøve nogle forskellige puder og forsøge at finde en der passer præcis til mig, så jeg kan sidde uden smerter. Jeg tror ikke det kan lade sig gøre, men det er et forsøg værd. Samtidigt aftalte vi at jeg skal  ud og gå en rask tur i 15 min hver dag og det kan jeg også godt, men helst med Henning ved min side, så jeg er sikker på at jeg ikke falder. Han har nu også godt af en lille gåtur sammen med mig :o) Jeg skal til at gå til genoptræning, for at få nogle muskler i mine ben. Jeg ejer jo nærmest ikke en muskel. Det er jeg mere betænkelig ved og føler et eller andet sted at jeg ikke er klar til det endnu. Ryger jeg ind igen i næste uge, så føler jeg at mit arbejde er spildt. Så vil jeg meget hellere bruge den energi på at vaske vinduer eller luge i haven. Så føler jeg at jeg får noget ud af mit arbejde. Det blir noget med at jeg skal med en taxa frem og tilbage til det sygehus jeg skal genoptrænes på. Igen er det svimmelheden der sætter en stopper for det, for egentlig vil jeg gerne, men jeg orker det ikke med svimmelheden. Det er for anstrengene for mig. Ikke alle mennesker kan sætte sig ind i hvordan det er så jeg plejer at spørge dem om hvad de gør når de føler sig svimmel, svag og utilpas??? Svaret er jo at de så går hen og ligger sig på sofaen og slapper af!!! JA NETOP! Det er ikke rart at have det sådan. Idag har jeg nok lidt følt at folk vil bestemme over mig og hvad der er godt for mig. Henning nævnte også at jeg så ville komme ud og møde andre mennesker. Måske har de ret, men jeg er altså nu engang herre over min egen krop, og jeg er SLET ikke et sekund i tvivl om at når jeg bliver rask og får mit "normale" jeg tilbage, så genoptager jeg også automatisk alle de ting jeg elsker og jeg vil genoptage mit sociale liv igen. Lige nu har jeg nok i at holde mig selv på benene og komme igennem dagen.
En ting er sikkert. INGEN skal bestemme hvad jeg skal og ikke skal. Jeg bliver nødt til at gøre tingene i mit eget tempo, ellers bliver jeg stædig og lukker mig inde i mig selv.


Jeg er alene hjemme lige nu, og det passer mig fint. Brandmandens alarm bibbede for en halv times tid siden, så han er ude og slukke ild et sted. Så kunne jeg passende smide det her indlæg op inden jeg skal lave aftensmad, som er rejesalat idag. Det har jeg haft lyst til længe, så nu skal det være. Ellers har jeg vist kun planer om at ligge under dynen og se tv i aften. Jeg orker ikke rigtig andet.


I morges fangede jeg den flotteste solopgang ude på marken og det skal i da ikke gå glip af! Jeg ELSKER at farverne i naturen er ved at ændre sig. Det får mit humør til at stige.