sygdom kapitel 1

Jeg har pt. lukket min hjemmeside, fordi jeg simpelthen ikk har overskud til at passe den. Den hænger mig konstant over hovedet og giver mig dårlig samvittighed. Derfor er det blevet sådan. Der er en del der følger mig i min kamp mod sygdommen, så derfor vil jeg ha lagt min dagbog her på bloggen. Jeg deler det op i kapitler for der er ret meget, og så kan i læse det eller lade være :O)

"Denne side handler om min sygdom som jeg har haft de sidste 6 år.  

Det er en privat ting, som jeg ellers normalt ville holde for mig selv. Men Jeg mener at man kommer langt med ærlighed og ikke mindst åbenhed, så jeg har valgt at skrive det hele ned, og ligge det til rådighed for andre. Også fordi at jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal svare, når folk spørger mig hvad jeg fejler. Det er forvirrende, og somme tider forstår jeg det knap nok selv!!! Da henviser jeg dem til min hjemmeside. Så derfor denne side. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig.

Vær også opmærksom på at der kan være en del stavefejl undervejs. Ofte har jeg skrevet få timer efter et sygehus besøg eller en operation, så der har jeg været påvirket af medicin.

"Det starter en hel del år tilbage, hvor jeg i min dagbog den 3 dec. 2001: ” I mandags havde jeg rigtig ondt nede mellem benene, og om aftenen kunne jeg knap sidde ned, fordi det gjordet så ondt. Mor sagde at det nok bare var en stor bums, så det tænkte jeg ikke nærmere over. Den næste morgen da jeg skulle på toilettet, var der både blod og betændelse i mine trusser. Det var nødvendigt at blive hjemme fra skole, så jeg kunne tage til lægen. Han undersøgte mig, og det viste sig så at jeg havde haft en stor byld imellem benene. Den sprang åbenbart af sig selv i løbet af natten, hvilket kun var godt nok. Så slap jeg for at den skulle skæres op. Jeg får nu antibiotika for infektionen”

Det var så første gang jeg stiftede bekendtskab med bylder, og det skulle ikke blive sidste gang… de følgende år fik jeg flere bylder det samme sted, og blev hver gang behandlet med antibiotika.

Til sidst havde jeg fået så meget af det antibiotika, at det ikke længere virkede på mig, og endelig sendte lægen mig videre til nogle specialister i Frederikshavn. De lavede en masse undersøgelser, som foregik i løbet af hele efteråret. De blev endelige enige om at de ville skære det en lille smule op, rense og sy det sammen igen. Så skulle det være overstået.

I Januar 2005 fik jeg brev fra Frederikshavn, om at møde op til en lille operation. Det var en dagsbehandling, så jeg måtte komme hjem igen samme dag, når jeg havde været i narkose. Jeg var smadder nervøs, da jeg ikke havde været i narkose siden jeg var helt lille, og med en brækket arm. Men det gik, og endelig blev det min tur, da jeg havde ventet i hele 4 timer!!! Jeg hoppede selv ind på operationsbordet, og de fik hevet bukserne af mig. De begynder nu at diskutere om jeg nu skal opereres alligevel!!! Det havde åbenbart ændret sig siden sidst de havde set på det! Jeg så på uret, og blev mere og mere nervøs… efter 20 min. Kom overlægen endelig, og besluttede at der skulle gøres noget. Jeg var lettet. De lagde mig i narkose, og jeg sov rigtig godt. Jeg vågnede op igen efter en time, og fandt ud af at de alligevel ikke havde gjort en skid!!! ØV, tænkte jeg så, og hvad nu? Det var mere kompliceret end de umiddelbart havde regnet med, så de kunne ikke gøre noget… de ville sende mig videre til Hjørring sygehus. Jeg tog mit tøj på igen, og lå på bagsædet hele vejen hjem. De havde jo været oppe og rode en del.

Det følgende forår gik med endnu flere undersøgelser på nu Hjørring sygehus. De fleste undersøgelser var de samme, som jeg fik lavet i Frederikshavn, men hvert sygehus skal åbenbart have hver deres. De finder så langt om længe ud af at diagnosen er ”fistler”. Små gange der går indenunder huden, som bliver fyldt op med blod og betændelse. På et eller andet tidspunkt bliver de her gange helt fyldt op, og der bliver et stort pres på det hele. Det vil sige at det skal ud et sted. Derfor danner det bylder. En sygdom som typisk rammer unge kvinder, og som er svær at blive kvit med.

Jeg husker specielt én bestemt undersøgelse, som tog meget hårdt på mig. I min dagbog d. 27 Februar 2005 skrev jeg ” Jeg har været på sygehuset to gange siden sidst, og den sidste gang var forfærdeligt. Det var en overlæge, og han stak alle mulige dimser op i de huller som er kommet fra de bylder. Det gjorde rigtig ondt, og jeg kunne næsten ikke holde det ud. Jeg blødte meget bagefter. Jeg bryder mig ikke om ham lægen. Han er ond og viser ingen følelser for mig. Vi kørte en tur hjem til mormor bagefter. Jeg havde det rigtig skidt og havde ondt. Da mormor spurgte mig hvordan jeg havde det, brød jeg helt sammen… jeg græd og græd og græd. Aldrig har jeg grædt overfor nogle i min familie”.

Den 26 April 2005 (På min fødselsdag) blev jeg indlagt , en kikkert operation plus jeg skulle have lagt en sitron tråd op. De satte den fast fra lige under skeden til lige over numsen. Det skulle så gøre at jeg ikke fik bylder mere dér. Jeg lå på sygehuset i en lille uges tid. Det var ikke så slemt.

Den følgende tid viste det sig så at operationen rent faktisk havde hjulpet. Jeg fik ingen bylder dér. Men selvfølgelig begynder de nu at komme et andet sted. Lige under balden ( i rundningen)

Jeg går nu og venter på brev fra Hjørring, om hvad der videre skal ske med mig. En henvisning skal sendes til et hospital i Århus.

De næste par måneder for jeg gentagne gange bylder i min balde, og kommer på pencilin og anden antibiotika mod infektion. Det tager hårdt på mig psykisk. Jeg er meget ked af det hele tide. Den 25 juni 2005 skriver jeg i min dagbog: ” KÆFT, jeg har det underligt i dag. Det ene øjeblik er jeg ved godt mod og godt humør. Det andet øjeblik er mine øjne fyldt med tårer, og jeg har mest af alt lyst til at opgive det hele og dø. Det er forkert af mig at sige sådan, og det skal også nok gå, men nogle gange har man bare brug for en tude dag. Der er så mange ting og tanker indeni mit hoved jeg gerne VIL, men ikke KAN”

                                                                  2006