Åhr man! hvor jeg synes denne fiskelasagne var lækker! Det er den bedste fiskelasagne jeg har smagt. Henning var af en anden mening og måtte smøre en rugbrøds mad i stedet. Må bare indse at jeg ikke kan snyde fisk i ham på denne måde. Men så er det da godt jeg har en stor fryser! Så nu er det blevet frosset ned i portioner, så det er lige til at hive op når jeg skal være alene hjemme.
200 gr. lasagneplader
800 gr. lyssej
1 grøn peberfrugt
1 stort løg
2-3 stilke bladselleri
1 ds hakkede tomater med hvidløg og basilikum
1 spsk frisk hakket oregano (er udeladt)
salt og peber
olie til at smøre dit ildfaste fad med.
Sovs:
25 gr minarine
25 gr. mel
4 dl mælk
100 gr. reven ost
frisk kværnet hvid peber.
Kog lasagne pladerne efter anvisningen på pakken. Dup dem tørre og drys med lidt salt. Tomatsovs:
Rens peberfrugten og skær den i små tern. Pil og hak løget og snit selleristilkene i smalle skiver. Bring tomaterne i kog. Tilsæt alle grøntsagerne sammen med oregano. Smag til med krydderier. Lad sovsen koge under låg i et kvarter og fortynd evt. undervejs med lidt grøntsags fond, hvis du synes den er for tyk.
Ostesovs: Smelt minarine mens du hele tiden røre for at forhindre det skiller. Tilsæt melet og rør til du har en fast masse. Kom mælken i lidt efter lidt mens du stadigvæk røre eller pisker, så sovsen bliver glat og uden klumper, inden du kommer mere mælk i. Lad sovsen koge i et par min og kom næsten al osten i. Rør ofte mens det smelter og smag til med hvid peber.
Smør dit fad med fedtstof og start med tomatsovsen i bunden. Lasagneplader, fisk, tomatsovs, ostesovs. Lasagneplader, fisk og resten af ostesovsen. Drys resten af osten over lasagnen og bag den i ovnen på 200 grader i en god halv time. Tag retten ud og lad den hvile i et kvarter.
Det er til 6 personer og der er 400 kal. i en. portion.
Jeg lavede en større portion, men der står i originalen at hvis man er meget sulten kan man lave en salat til ved siden af, så går ud fra at portionerne er temmelig små.
Jeg elsker dit header billede! :D
SvarSletFin blog, jeg bliver lige fast læser ;)
-Amanda, madeindk.dk
Tak Amanda :)
SvarSlet