En lettelse...

I november måned fik min mor konstateret celleforandringer i livmoderen. Lægens dom var at det ikke så særlig godt ud, og at det nok skulle gå lidt hurtigt i det videre forløb. Der blev taget prøver. Ubehagelige prøve helt oppe bag livmoderen. De fik hende til at bløde så meget, at de måtte stoppe 5 METER gage op i hende og hun blødte en hel uge bagefter... 


Hun ville få svar med brev, og der kunne gå alt fra 3 dage til 3 uger. I sidste uge var der stadigvæk ikke sket noget så mor ringede og rykkede for et svar. Klart nok var hun bekymret og har fået begyndende mavesår af bare nervøsitet. Det har været en hård jul hvad det angår. Har ens mor kræft eller ej. Det er ikke sjovt at gå og tænke på... 


Igår ringede de fra sygehuset at det heldigvis ikke er kræft... endnu. Der skal holdes øje med det og om 4 måneder skal det tjekkes igen og muligvis skal hun have et af disse keglesnit-operationer.


Jeg er SÅ lettet og taknemmelig! For søren hvor ville jeg ikke kunne bære at miste endnu et familie medlem til kræften. Jeg har knap fordøjet hvordan jeg så farfar sygnede hen og døde af den forbandede sygdom!


Sygdommen tog endnu en igår! Anita som jeg før har nævnt måtte opgive sin kamp mod kræften igår, så mine tanker går til Anitas familie. Ikke mindst hendes mand og 2 piger. http://anitasdagbog.blogspot.com/ RIP.