Efter alle de år med sygdom, er min krop bare færdig... som i virkelig færdig! Jeg har nærmest ikke en muskel, og kondi er ikke eksisterende i min verden. Jeg går min daglig tur med hunden og forsøger at presse mig selv lidt hver dag, så min hverdag kan blive så normal som overhovedet muligt.
Alligevel brokker min krop sig! Og mit sind kan ikke altid følge med. Nedture kommer og går, og selvom jeg godt ved at det er helt normalt efter et så langt sygdoms forløb, så har jeg bare stadigvæk svært ved at acceptere at det er ok ikke at være, ok! Det er svært når man altid har været den stærke og pludselig kan man ikke styre det selv. Det er virkelig et nederlag.
Jeg døjer med at være svimmel. Meget svimmel. Det ødelægger min hverdag, og gør at jeg nærmest ikke bevæger mig udad sengen. Jeg har gået til ørelægen siden foråret og bliver behandlet for øre-sten, men det hjælper ikke en fis. En fredag morgen jeg stop op, kunne jeg ikke stå på mine ben. Det hele kørte rundt for mig, og jeg blev virkelig bange. Siden har jeg haft det rigtig skidt. Der er bedring i sigte, men det går langsomt og jeg fik bare et ordenlig knæk den morgen. Jeg har ingen kræfter og føler mig syg. Dagene er lange og alligevel føler jeg at jeg spilder min tid, for det her var jo bestemt ikke en del af det liv jeg ønsker at læse. Noget af det jeg holder aller mest af, er at læse, skrive og hækle... men ingen af delene har jeg været i stand til siden den fredag morgen. Det gør mig nærmest ulykkelig. Jeg kan ikke koncentrere mig med mine øjne eller fokusere, for så bliver jeg endnu mere svimmel.
Lige nu render jeg til lægen konstant og får taget prøver, snakker og prøver noget forskelligt medicin. I håb om at der er et eller andet der kan hjælpe mig. Mandag morgen skal jeg afsted igen. Min læge er heldigvis meget hjælpsom og forstående og jeg tror begge 2 at vi håber at finde udad om jeg fejler et eller andet... eller det er fordi min krop er så nedbrudt at den reagere sådan. I så fald håber jeg bare snart at kunne vende tilbage til hæklingen, for det er blevet en stor del af mit liv efterhånden.
lige inden jeg fik "knækket" forsøgte jeg mig lidt med at hækle frugter. Her et æble og 2 jordbær.
og en grydelappe, samt de nye knager fra TIGER som endnu ikke er blevet hængt op.
Fonzie har det også fint og lever i bedste velgående, selvom han fylder 9 år i næste månede.
det er slet ikke til at forstå.
i indkørslen sker der også ting og sager. Den nye carport er halvvejs oppe og de nye låger er ved at blive sat i.
roserne levere de smukkeste roser, til trods for at de fik en hård start.
farverne i haven fortæller at vi er ved at nå efteråret, og det elsker jeg!!!!
og selvom jeg ikke kan hækle lige nu, så får jeg stadigvæk raget en masse garn til mig. Godt at ha noget på lageret :O)
Får også lavet nyt og spændende mad, så har lidt opskrifter til jeg de kommende dage.
jeg håber i forstår
og iøvrigt, velkommen til nye læsere :)
Kan jo se at besøgstallene stiger, så det er bare dejligt...
Hvor gør det mig ondt, at det står så skidt til :( Jeg håber virkelig, at det snart vender for dig - det fortjener du i allerhøjeste grad!
SvarSletMasser af tanker og kæmpe knus!