Cheescake m. hinbær
bund:
250 gr. digestive kiks
125 gr. smør
1 tsk stødt kanel
1 springform på ca 22 cm i diameter
Flødeostecreme:
3 blade husblas
400 gr. flødeost naturel
100 gr. flormelis
2 tsk. fuld reven limeskal fra usprøjtet limefrugter
2,5 dl fløde
pynt:
400 gr. hindbær
1 glas ribsgele
Kiksebund: tænd ovnen på 175 grader. Læg kiksene i en frysepose og bank dem i stykker. Det skal være ret fint. Smelt smørret ved svag varme og bland de to ting godt sammen. Mas dejen ud i bunden af formen og tryk dejen helt ud til kanterne. Vær omhyggelig med at få den lige tyk hele vejen rundt. Bag den i 10 min. og lad den køle helt af. Evt. i køleskabet.
Fyld: Læg husblas i en skål med rigeligt vand i 10 min. Pisk Flødeost, flormelis og limeskal godt sammen. Pisk fløden til let skum. Smelt din husblas i en lille gryde ved svag varme. Vrid ikke husblasen, men tag det vand som hænger ved, med over i gryden. Det må ikke koge eller boble. Brug evt. vandbad. Rør 4-5 spsk flødeskum sammen med den varme husblas. Vend resten af flødeskummet sammen med ostecremen. vend til sidst husblas-fløde blandingen hurtigt sammen med flødeostecremen. Fordel cremen ovenpå kiksebunden og sæt kagen til køl i ca. 2 timer.
Pynt: Smelt din ribsgele ved svag varme i en gryde. Det skal ikke koge, bare smeltes. Hæld det direkte udover kagen og vend formen lidt rundt så geleen fordeler sig pænt. Nu gælder det om at være lidt hurtig på fingrene og få sat hindbærene pænt over det hele, inden geleen stivner. Den kan spises med det samme, men den har bestemt godt af at stå til dagen efter, så bunden kan blive rigtig smovset!
For det første kunne jeg ikke opdrive hinbær, så jeg måtte tage til takke med blåbær. Ostecremen er vildt lækker med limeskal i, så spring det ikke over. Jeg har ellers en tendens med at fordrage lime og citron i alting. Da jeg kom til ribsgeleen så den sådan ud da jeg lukkede op. Til trods for at jeg havde købt den samme dag og holdbarheden sagde 2013. Det var jeg rigtig rigtig træt af, for stod jo der med en kage uden pynt, så what do do? Jeg fandt noget jordbærgrød i køleskabet. Varmede det op, bledede, siede det og gav det lidt husblas. Det måtte jo gå, selvom jeg absolut havde foretrukket ribsgeleen.
Jeg håber i har husket at stemme idag :) Jeg har selvfølgelig stemt på enhedslisten - præcist som jeg plejer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar