Dagbog

Glædelig regnvejrs dag til alle :)

Her går det okay. Sådan lidt op og ned hele tiden, men det kaldes livet!

I weekenden blev jeg ramt af omgangs syge og havde det virkelig elendigt! Det stod ud af begge ender. Klamt, i know!!! Det ville ingen ende tage. Sådan følte jeg i hvert fald det... det går heldigvis bedre og jeg kaster ikke op længere. Appetitten er endnu ikke vendt tilbage, men det skal nok komme.

Jeg har stadigvæk de dage hvor jeg har frygtelig meget uro i kroppen, hvor lange meget varme bade stadigvæk er det bedste til at holde det i skak. Og når jeg ligger i sengen,  så har jeg min varmepude, som jeg flytter lidt rundt. Især på benene hjælper det mig. På fredag skal jeg igen til lægen, og her regner jeg stærkt med at hun sætter mig ned i dosis. Jeg bliver nok en lidt skuffet, hvis hun ikke vil give mig lov til det. Sidste gang ville hun jo ikke, fordi jeg får de her ture med abstinenser. De ture har jeg stadig, men vil ikke lyve for at blive sat ned! Det er jo mig selv det går udover, så må forsøge at Være lidt tålmodig.

Jeg har sovet elendigt de sidste 3 4 nætter og i nat var ingen undtagelse. Sov faktisk næsten ikke. Prøver ikke at sove om dagen, men jeg tror jeg skal have en time på øjet lige om lidt. Jeg er ikke helt på toppen endnu efter weekenden, og så er jeg startet på mit lille ''job'' idag.

Jeg har fået job som hundelufter. Jeg får ikke så meget udaf det økonomisk, men det gør at jeg kommer ud og gå og cykle hver dag fra mandag til fredag. Det bliver hårdt fysisk for mig her i starten, men jeg er sikker på at det kun kommer mig til gode. Efter jeg mistede Fonzie er jeg blevet rigtig dårlig til at gå ture. Det er bare ikke det samme uden en hund. Har ledt længe efter en hund i området som jeg kunne få lov at lufte. For et par uger siden delte min mor et opslag om en pige, der manglede en der kunne lufte hendes hund mens hun er på job. Jeg skrev straks til hende og i sidste uge var jeg over og hilse på både hende og hunden.

Det fik fint med den første gåtur idag. Hun var ret skeptisk til at starte med. Det ville jeg nu også være, hvis der pludselig kom en fremmed ind af min dør :) men jeg satte mig på gulvet og snakkede lidt med hende, og efter lidt godbidder var hun tøet op igen.

Hunden hedder Nomi og er oven i købet samme race som Fonzie var. Åh, jeg kommer helt til at savne det hvalpede udtryk og de hvide øjenvipper! Jeg ser allerede frem til vores næste gåtur :)