"09 marts 07 - jeg har ikke ført dagbog over alle dagene, så jeg har svært ved at huske det hele, da jeg har været så nervøs og ude af den. Men jeg blir kørt med ambulancen til sygehuset fredag morgen d. 9 og blir lagt i narkose. Da jeg vågner op igen, kan jeg mærke med det samme at det ikke er blevet bedre. Steen kommer og fortæller at han har skåret såret lidt op i bunden, men det er ikke noget at se. Han forstår ikke jeg har så ondt. Men han kunne godt se at det var hævet, så han forventede at der kom væske ud da han skar det op... det gjorde der bare ikke... Jeg blev sendt hjem igen. Stadig med mange smerter og ked af det, for det gjorde jo ondt og havde det bestemt ikke godt.
Den følgende weekend bliver det bare endnu værre. Det gamle ar er efterhånden hævet så meget, at det har lagt sig som en hele pølse på mit lår. Så hævet at min muske i benet har trukket sig sammen. Hvilke resultere i at jeg ikke kan gå på grund af hævelsen og smerten. Føler at min hud kan sprække hvornår det skal være.
11 marts 07- (fra min dagbog) Smerten er nået ud over skalaen fra 1-10. Det er simpelthen ikke til at holde ud. Bryder snart sammen, for kan ikke holde til de stærke smerter. De gør mig underlige. Tror jeg blir akut indlagt igen i morgen, også skære han nok det hele op igen. Kan snart ikke mere.
18 marts 07 - (fra min dagbog) Har været indlagt i en uge nu, og jeg fik min værste frygt bekræftet. Det var en kæmpe kæmpe byld jeg havde fået igen, så det kunne godt forstå jeg havde så sindsygt ondt. Havde lykkelig glemt hvor mange smerter sådan en byld kan give...
Blev jo indlagt den 12 akut, hvor de prøvede at komme smerterne til bunds, men intet hjalp så meget som en lille smule. Det toppede natten til tirsdag, hvor jeg fik adskellige smertestillende indsprøjtninger i låret, piller og beroligende midler. Sys kun det blev værre.
Fik ikke lukket et øje den nat, men heldigvis blev jeg hentet af en portør tirsdag morgen kl. 08.00. Kom i narkose, og fik opereret bylden ud. Da jeg vågnede havde jeg det allerede meget bedre. Så endnu engang har jeg et hul i bagdelen. Det gør ikke så meget. Bare det at smerten er væk, er en kæmpe kæmpe lettelse. Får nu også antibiotika.
Onsdag var jeg i bedøvelse igen for at få forbindingen skiftet. De prøvede først af skifte det uden bedøvelse, men det gjorde for ondt på mig. Det har jeg prøvet en gang før, da jeg var indlagt i November, og det ville jeg ikke kunne klare en gang mere. Heldigvis var de forstående overfor at jeg sagde fra.
Torsdag var hviledag, så der kunne jeg slappe af og sove ud fra de sidste mange dages udfordringer.
Fredag klokken 10.00 havde jeg en tid på Skejby sygehus til en Mr scanning. Steen har mistanke om at der går en fistel om til bækkenet eller lænden. Scanningen varede en lille time, og var hurtigt overstået. Jeg ventede i hele 3 timer på at ambulancen skulle komme og køre mig tilbage til mit "eget" sygehus. Havde fastet fra midnat, så jeg var efterhånden ved at være rigtig dårlig af ikke at få noget at drikke og spise. Sygeplejersken satte noget væske op til mig, og jeg fik det bedre igen da jeg faldte til ro. Jeg ventede på at det var min tur til at komme i narkose endnu engang for at få forbindingen skiftet. Jeg ventede og ventede og ventede endnu mere! Klokken var knap 20.00 om aftenen da det endelig blev min tur. Kan godt være de havde travt, men jeg havde nu ventet i næsten 26 timer på det. Jeg var bare så ked af det og virkelig irriteret over det. Stakkels mine medmennesker.
I weekenden gik det hele bedre, og jeg begyndte så småt at længes hjem. Fastede igen fra lørdag midnat, hvis jeg nu ikke kunne holde til at få det skiftet uden uden bedøvelse i morges. Men med en ordenlig dosis smertestillende, så var det ikke så slemt.
Jeg blev udskrevet om mandagen, og det var rigtig dejligt at komme hjem igen. Jeg for nu hjælp igen hver morgen af hjemmehjælpen, som kommer og skifter og skyller såret. Har det meget bedre nu, men det var en hård omgang og DAMN hvor jeg håber det er slut med bylder. Men det vil scanningen nok vise den 23 April, hvor jeg skal indlægges igen. Alle mennesker har været så søde imod mig, med blomster, gaver og deres sympati. Det skal de alle have rigtig mange gange tak for. Det varmer mig i mit hjerte når jeg ved min familie og venner holder af mig *S* TAK"
Fortsættes...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar