maiken

torsdag den 3. februar 2011

Den bedste veninde



Hun er godt nok i London lige nu, men derfor kan jeg da godt skrive lidt om hende og vores venskab. På opfordring af de danske webchicks indlæg. "vis os din bedste ven/veninde".


Min bedste veninde hedder Ane-Kathrine, men til hverdag er det bare AK. Hun er på alder med mig, og bor i KBH hvor hun læser til sygeplejerske. Vi er begge 2 født og opvokset i Skagen hvor vi har kendt hinanden siden vi var 6 år gamle og kom til at gå i skole sammen. Hun i A-klassen og mig i B-klassen. Vi har ikke altid været så tætte, men det er kommet stille og roligt med årerne. Vi kom også til at gå i 10-klasse sammen og var i Paris på studietur.


Hun flyttede til KBH for en del år siden, og det var faktisk først der jeg fandt udad hvor meget pigen betyder for mig. Hun er der altid for en og nu vi ikke kan være sammen så ofte, så smsér vi sammen hver eneste dag, om alt og ingenting. Alt fra store problemer til små nærmest ubetydelige ting. Jeg elsker det og ville ikke kunne undvære vores daglige snakke over mobilen. Hun er som sagt i London lige nu, men jeg tæller ned til hun kommer hjem, så vi igen kan sms :)


Hun har været en fantastisk støtte for mig igennem mit sygdoms forløb. Hun har taget toget fra KBH til Århus BARE for at besøge mig en times tid på sygehuset, og så tage tilbage igen. Hun var også med mig i London da jeg blev opereret derover og var der for mig hele døgnet rundt. Ja, hun var faktisk mere sygeplejerske for mig end de var! Hun er en af de få der kender mig aller bedst. Jeg føler bestemt ikke at jeg har givet hende ligeså meget som hun har givet mig, i form af støtte og sådan, men jeg håber at jeg en dag kan gengælde.


Vi elsker at pjatte, spise chilipoppers og synge singstar... men vi kan også være alvorlige og tale om livets store problemer! Som da hun mistede sin mor til kræften. Det var hårdt, men hun kom ovenpå igen for hun er super sej og stærk! Meget beundrings værdi og en jeg altid vil se op til.


Jeg elsker hende af hele mit hjerte, men det ved hun godt :O) 


lad os hylde vores bedste veninder med et indl! Det fortjener de... 

1 kommentar:

  1. Du er sq så sød og en fantastisk veninde :) Vil ikke bytte dig for noget i verden - selvom du bor alt for langt væk (og lidt for langt ude på landet... når man har passeret langt-hjem-vej ved man man er langt ude... hihi) KNUS

    SvarSlet