maiken

søndag den 6. februar 2011

Sygdom kapitel 11

D. 6 Juni 07 - Desværre har jeg gået og været meget øm i aret de sidste 2 uger, og det bliver kun værre. Det er noget møg, for jeg er rigtig bange for at det er endnu en byld. Jeg har min anelse... Derfor er jeg lidt spændt på hvad Steen siger i morgen når jeg fortæller ham det. Den anden morgen ude på badeværelset tog jeg mig selv i ikke at støtte på den ene ben, vilket jeg ikke gør når jeg har ondt. Et meget dårligt tegn. Jeg håber det går i sig selv igen, selvom jeg tvivler...

D. 8 juni 07 - Det var sygehus tur igår, og det var som jeg havde regnet med. Knap så positivt! Jeg har ondt, og det blir værre og værre for hver dag der går. Igår kunne jeg sidde, det kan jeg ikke idag. Så egentlig håber jeg nu bare på at bylden snart blir så stor så jeg kan få den skåret væk. Bare tanken om jeg igen igen skal igennem det smerte helvede gør mig ked af det. "jeg kender dig jo efterhånden" sagde Steen igår, og jeg har som regel ret i mine fornemmelser. Han kan klart nok ikke lave den kommende flap operation når jeg har ondt og der kommer bylder. Så efter en samtale på ti min. blev jeg sendt hjem igen. For at vente på om det blir værre eller bedre. Jeg skal ringe hvis..når det blir værre, og efter i nat kan jeg mærke der ikke kommer til at gå mange dage før den er "moden". Desvære blir jeg jo så mærket af at falck strejker, så hvordan jeg kommer derned ved jeg ikke endnu... lige nu kan jeg kun se tiden an...



D. 22 Juni 07 - Er lige blevet udskrevet idag efter 12 dages indlæggelse i Århus. Her kommer et referat, udtaget fra min dagbog.

Lørdag den 9 juni 07 - (fra min dagbog) " Ringede til afdelingen i formiddags, og det var Kristine som tog telefonen. Hun kunne sagtens huske mig, så hun var super sød og forstående. Hun ville snakke med en læge, og ringe tilbage til mig. Har ikke hørt noget endnu, men blir sikkert indlagt i morgen og blir opereret mandag morgen... eller sådan håber jeg det blir i hvert fald. Det hæver rigtig hurtigt lige nu, så det gør ondt og jeg kan ikke længere strække benet ud. Det er over 30 grader udenfor, så det gør det bestemt ikke lettere at være mig lige nu."

Søndag den 10 Juni blev jeg indlagt akut, da mine smerter var blevet så store at jeg ikke længere selv kunne styre det, og så er det altså bare ikke sjovt længere! De forskellige læger diskutere (efter de har trykket på det) om jeg skal opereres akut, eller det kan vente til i morgen. Jeg sagde at for min skyld kunne vi godt vente, på den betingelse at de ville smertedække mig. Sådan blev det. I løbet af natten hævede det endnu mere, og mandag morgen den 11 juni ville jeg bare gerne have det overstået. De blev ved med at give mig oxynorm, men de har ingen virkning, når smerterne var så store. Jeg begyndte at få et skud vilan engang imellem og DET var noget der virkede. Endnu en læge kom og skulle mærke og klemme... ja selvfølgelig skulle han det, så jeg lagde rumpen i vejret og bandede indeni mig selv, mens lægen så sagde "jeg tror den er stor"
 
Klokken 14.00 om mandagen blev det min tur til at komme under kniven. Jeg glædede mig faktisk... til at komme af med smerterne, og blive bekræftet i at det var en byld. Inden jeg blev lagt til at sove sagde min læge "ja, jeg blir jo nok nødt til at skære det op igen". Jeg var død ligeglad, og ville bare have lettet trykket!!!
Allerede klokken 15.00 var jeg vågen igen og guffede 2 boller i mig. Steen kom lidt senere på dagen og fortalte at bylden var på størelse med en knyttet hånd. Jøses!!! de blir større og større tænkte jeg bare...

De havde taget noget fra bylden og huden til dyrkninger, for at se om det gav pote, for egentlig anede han ikke en levende fis om hvorfor jeg blir ved med at få bylder. Stakkels mand, han var helt tom i blikket over ikke at kunne hjælpe mig... han ville derudover sætte sig ned med min journal og starte fra side et, for at se om han måske kunne ha overset noget.
 
Senere kom han og meddelte at der ikke var noget i journalen. Han havde gjort det helt rigtige angående behandlingen... men de havde fundet en bakterie i min hud. En bakterie som de altid har regnet med kom fra mine tarme... så jeg skal have noget antibiotika i 14 dage...

Fortsættes...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar