D.2 januar 2008 - Julen gik heldigvis godt, og uden de store smerter. Jeg var bekymret et kort øjeblik og var egentlig sikker på at jeg havde fået en ny byld. Denne gang tog jeg heldigvis fejl, for mit sidste besøg på sygehuset lettede en del på det hele. Lilly havde i hvert fald taget det der gjorde ondt, for det blev kun bedre og bedre efter jeg kom hjem og det ser ud til det forbliver væk. Lidt endnu i hvert fald. Er nemlig begyndt at blive ret øm igen, men jeg regner med at julens arrangementer har taget hårdt på min lille numse. Så lidt pleje og afslapning det næste stykke tid, så skal det nok gå over igen. Jeg er spændt på næste uges sygehus besøg, men nu jeg ikke har ondt længere håber jeg lidt på at en narkose kan ungåes. Men nu må vi se... i hvert fald er jeg glad for at det ikke udviklede sig til mere. Jeg var ved at give op...
D. 9 Januar 2008 -Vækkeuret ringede halv 6 i morges, eftersom jeg havde tid i Århus klokken 8.30. Turen derned gik fint og tror jeg fik sovet lidt på vejen :) Kom ind og fik en seng næsten med det samme, men så lå jeg også der og ventede til klokken 11.00.
De har lavet nye regler dernede, så da jeg først havde fået sygehusets tøj på og det lille armbånd så skulle Henning forlade rummet. Pårørende må ikke længere være der som støtte. Det sys jeg sku lidt er noget fis, for dem der har lavet den regel har bestemt ikke tænkt over, hvor meget det betyder at have en ved sin side når man vågner fra en narkose. Det betyder bare ALT... men regler er regler og Henning måtte gå ned i bilen og vente!!!
Klokken 11.00 kom Portøren BENT (jes <3) så og hentede mig og vi kørte til operations gangen. Sommetider ville jeg ønske turen derned var længere. Bent er så hyggelig at tale med, og kan få en i godt humør på NO TIME :)
Kom ind på operations bordet og smækkede skankerne op i bøjlerne!!! Lilly som lægen hedder kiggede på det og blev positivt overrasket... Det så virkelig pænt ud i forhold til for 3 uger siden! Så pænt at hun ville lade mig slippe for narkosen. WUUUHHHUUUU, total optur...
En af noskoselægerne havde ikke været der fra starten, så da jeg rejste mig frisk og hoppede ned fra operationsbordet, greb hun mig i armen og sagde #kan du godt gå, jamen er du ikke BIMMELIM?!!) *GGGGGGGGGGGGGG* jeg kunne ikke lade være med at grine også fuldte resten af lægerne og narkose folkene at grine. Den stakkels dame havde regnet med jeg havde været i narkose og var skæv af det og smertestillende! Griner...
"nå, det var du sku hurtig til idag. Går ud fra det var positivt" sagde Bent da han kom for at køre mig tilbage. Måtte jo give ham ret og jeg var i strålende humør... Hoppede straks i mit eget kluns og skrev til Henning at nu kunne han godt komme og hente mig! Blev enig med mig selv om at dagens positive input skulle fejres med en tur på MC Donald...
De har lavet nye regler dernede, så da jeg først havde fået sygehusets tøj på og det lille armbånd så skulle Henning forlade rummet. Pårørende må ikke længere være der som støtte. Det sys jeg sku lidt er noget fis, for dem der har lavet den regel har bestemt ikke tænkt over, hvor meget det betyder at have en ved sin side når man vågner fra en narkose. Det betyder bare ALT... men regler er regler og Henning måtte gå ned i bilen og vente!!!
Klokken 11.00 kom Portøren BENT (jes <3) så og hentede mig og vi kørte til operations gangen. Sommetider ville jeg ønske turen derned var længere. Bent er så hyggelig at tale med, og kan få en i godt humør på NO TIME :)
Kom ind på operations bordet og smækkede skankerne op i bøjlerne!!! Lilly som lægen hedder kiggede på det og blev positivt overrasket... Det så virkelig pænt ud i forhold til for 3 uger siden! Så pænt at hun ville lade mig slippe for narkosen. WUUUHHHUUUU, total optur...
En af noskoselægerne havde ikke været der fra starten, så da jeg rejste mig frisk og hoppede ned fra operationsbordet, greb hun mig i armen og sagde #kan du godt gå, jamen er du ikke BIMMELIM?!!) *GGGGGGGGGGGGGG* jeg kunne ikke lade være med at grine også fuldte resten af lægerne og narkose folkene at grine. Den stakkels dame havde regnet med jeg havde været i narkose og var skæv af det og smertestillende! Griner...
"nå, det var du sku hurtig til idag. Går ud fra det var positivt" sagde Bent da han kom for at køre mig tilbage. Måtte jo give ham ret og jeg var i strålende humør... Hoppede straks i mit eget kluns og skrev til Henning at nu kunne han godt komme og hente mig! Blev enig med mig selv om at dagens positive input skulle fejres med en tur på MC Donald...
Jeg har fået ny tid til den 4 februar igen. De kan ikke rigtig gøre mere før såret er vokset noget mere sammen. Næste gang slipper jeg nok ikke for en narkose sagde lægen, men det må vi jo tage til den tid...
Humøret tog en uventet og forkert drejning da jeg kom hjem og tømte postkassen... Der var brev fra Ålborg sygehus. En tid til den 25 januar med min hjernelæge, som jeg kalder ham...Han vil have mig til samtale. GULP!!! Gad vide hvad han vil? Mener han mon jeg nu er klar til at blive opereret i hjernen? Jeg frygter det noget så grusomt... mere end noget andet jeg har været igennem. Vil hellere i narkose 1000 gange end jeg vil igennem det med den øverste etage!!! Har haft mareridt om det mange gange hvor jeg drømmer det går galt og de først barbere mit længe hår af, så de kan komme til at skære i min hjerne :( Blir virkelig helt dårlig bare ved tanken af det... så jeg er godt nok spænde på hvad han har at sige. På den anden side kommer jeg jo ikke udenom det, og jeg er egentlig glad for at han følger mit andet forløb med bylderne som han nu gør. Jeg føler mig virkelig tryg ved den læge, og det betyder bare alverdens... kan kun vente og se hvad der sker, men jeg er bare så bange for det pis...
Hej
SvarSletJeg har ikke selv læst den endnu, nej, men min kollega har. Hun synes den var ganske god, men mere biografi-agtig, end ventet. Der var ikke så meget vejledning over den, som man skulle tro, men mere en fortælling af hvad forfatteren selv gjorde og hvordan hun havde det/har det.