Her er hvad jeg har lavet idag! Ja, for det har taget det meste af eftermiddagen. Et nyt rosenbed. Jeg er tilfreds... og jeg glæder mig sørme til at roserne springer ud om et par måneder. Lige nu er de bare triste at se på. Nu håber jeg bare at de kan holde til at jeg har flyttet dem. Beklager den lette tåge på billeder. H var lige ved at tænde op i grillen, da jeg knipsede.
Også lavendelbedet ser lidt sørgeligt ud efter den store omgang! Jeg har ikke fået dem klippet ned før nu, så de var begyndt at skyde med friske skud i toppen. Men de skal nok komme. Jeg elsker lavendler når de står i fuld flor. Også fordi det er en blomst med mange æteriske effekter. Planen er også en smadder flot ny trappe fra havedøren og ud i forhaven... det trin har jeg taget på næsen et par gange, fordi der liiige er lidt længere ned end man regner med.
Så sorte tæer får man af at være i haven... undersiden for i ikke at se, for det er nærmest kriminelt. :O)
Kaninerne elsker at komme på græs i Hennings hjemmelavet bur.
Lucas
Der er stadigvæk fine hvide blomster på tulipantræet, men bladene er begyndt at tage pladsen.
Nej vi er ikke på stranden... stadigvæk i haven :) Lige dér hvor der endnu ikke er lagt fliser.
Svigerfar har fået lagt en del fliser idag... men SUK hvor er der bare lang vej endnu til det hele er færdigt, og tiden er vel det største problem. Men jeg vil smile stort den dag alt rodet er væk, fliserne lagt, den nye carport er bygget, stakittet er sat op og der er lavet højbede i hele haven.
Her stod alle roserne før, og de næste 2 billeder er søndagens projekt.
ALT skal ryddes og så skal der sås græs.
Jeg glæder mig til at der kommer orden på dette rod. Det er bagsiden af huset
og der er stort set altid mørkt, så ikke meget kan gro der. Vi er også i tvivl om
græsset kan vokse, men vi giver det en chance ellers kommer der hvide sten på i stedet.
opdatere jer efter arbejdet i morgen :) Hvis jeg altså kan komme ud af min seng i morgen, for
bare ømme muskler!
Mælkebøtter er ganske vist ukrudt, men stadigvæk smukke at se på.
Der har været megen diskussion om vores kæmpe bøgetræ og mange
mener at de skal fælles for at give mere lys i haven. MEN vi har heldigvis en anden mening,
og det er vores have, så det skal selvfølgelig beholde det. Vi elsker det og kan godt li at det giver skygge i den del af haven. Planen er en hvid bænk foran træet. Måske et lille bord, og når sommeren er hed, så er det jo fantastisk at kunne sætte sig der og køle af med kolde drikke.
Disse smukke forårsblomster bliver "fældet" i morgen til fordel for græs,
så lige nu bliver de nydt i stor stil og jeg skal ud at plukke af dem. Det er sikkert og vist.
De skal graves op og sættes hvor jeg nu lige bestemmer mig for det.
Så derfor skal i nyde dem sammen med mig med et par ekstra billeder af disse.
Nu vil jeg slutte for idag. Vi skal snart spise. Så vil jeg hive kaninerne ind igen og finde hækletøjet frem... hvis jeg altså ikke bliver overfaldet af sofaens magiske kræfter inden.
Ha en dejlig aften
Ingen kommentarer:
Send en kommentar