Han forklarede at han mente problemet stammer fra mit haleben! Jeg blev overhovedet ikke overrasket, for jeg havde faktisk selv tænkt på det. Såret er jo ikke hovedårsagen til at jeg ikke kan sidde ned. Selvfølgelig bliver det ømt og jeg får ondt når jeg sidder på det for længe. Men det der piner mig mest er at jeg får en ulidelig smerte i mit haleben så snart jeg sidder ned i bare 5 minutter! Jeg har altid troet at det er fordi jeg de sidste mange år har siddet så skævt. I Januar lå jeg ved siden af en pige på min egen alder der også døjede med fistler og bylder. Hendes sad bare i halebenet!!!
Han spurgte også ind til min stomi og om hvordan mit liv var med det og om jeg ville kunne leve med den resten af mit liv. Jeg vidste jo godt hvor han ville hen med det. Selvfølgelig kan jeg leve med det. Det har jeg jo gjort i 2 år nu. Må indrømme at jeg jo selvfølgelig har set frem til at den kun er midlertidigt. Men hvis valget er mellem den og infektioner resten af mit liv... ja, så er der nærmest ikke noget valg, vel.
Han kunne ikke sige så meget mere, andet end jeg skulle opereres over flere gange. Den første gang vil han ha lavet et stort snit helt ind til numsen. Det kommer til at kræve nogle dage på sygehuset fortalte han. Jeg har haft skåret den del op før og siden det kun skal være et par dage, så er jeg ikke SÅÅ nervøs igen. Jeg skal også ha lavet en scanning næste gang. Han kunne ikke rigtig bruge den fra Danmark til noget, da de gør det lidt anderledes derover.
Han kunne ikke sige noget om hvornår jeg ville blive kaldt derover igen, men for min skyld må der gerne lige gå en måneds tid inden vi skal rejse igen. Han sagde pænt favel og sagde at det var rart at møde mig og at han selvfølgelig håbede at han kunne hjælp mig.
Jeg tror at både Henning og jeg var glade og positive da vi gik derfra, og det var rart at vide der trods alt er nyt håb.
Ambulancen kørte os direkte ud til flyet og vi fløj hjem med det samme. Eftersom vi var et ambulancefly fik vi førsteret og de andre fly måtte vente til vi var lettet :) Et par timer senere var vi i dk igen og resten af dagen blev bare brugt på at sluge turens informationer og hygge om hinanden. Så nu kan vi kun vente på at der kommer brev fra London snart med en dato, og forhåbentlig kommer der ikke flere bylder i mellemtiden.
Han spurgte også ind til min stomi og om hvordan mit liv var med det og om jeg ville kunne leve med den resten af mit liv. Jeg vidste jo godt hvor han ville hen med det. Selvfølgelig kan jeg leve med det. Det har jeg jo gjort i 2 år nu. Må indrømme at jeg jo selvfølgelig har set frem til at den kun er midlertidigt. Men hvis valget er mellem den og infektioner resten af mit liv... ja, så er der nærmest ikke noget valg, vel.
Han kunne ikke sige så meget mere, andet end jeg skulle opereres over flere gange. Den første gang vil han ha lavet et stort snit helt ind til numsen. Det kommer til at kræve nogle dage på sygehuset fortalte han. Jeg har haft skåret den del op før og siden det kun skal være et par dage, så er jeg ikke SÅÅ nervøs igen. Jeg skal også ha lavet en scanning næste gang. Han kunne ikke rigtig bruge den fra Danmark til noget, da de gør det lidt anderledes derover.
Han kunne ikke sige noget om hvornår jeg ville blive kaldt derover igen, men for min skyld må der gerne lige gå en måneds tid inden vi skal rejse igen. Han sagde pænt favel og sagde at det var rart at møde mig og at han selvfølgelig håbede at han kunne hjælp mig.
Jeg tror at både Henning og jeg var glade og positive da vi gik derfra, og det var rart at vide der trods alt er nyt håb.
Ambulancen kørte os direkte ud til flyet og vi fløj hjem med det samme. Eftersom vi var et ambulancefly fik vi førsteret og de andre fly måtte vente til vi var lettet :) Et par timer senere var vi i dk igen og resten af dagen blev bare brugt på at sluge turens informationer og hygge om hinanden. Så nu kan vi kun vente på at der kommer brev fra London snart med en dato, og forhåbentlig kommer der ikke flere bylder i mellemtiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar