maiken

onsdag den 21. november 2012

Verdens bedste far

Har fødselsdag idag, og det skulle selvfølgelig fejre sammen med familien. Det var helt traditionelt med varm kakao, boller, brunsviger og kringle.

mormor og bedstefars mavse :)

Fødselsdagen har været lidt anderledes i år, for den blev ikke holdt hjemme. Mine forældre er forpagter på Betty Nansens sommerhus her i Skagen, som de lejer ud til de kendte. Senest holdt David Owe ferie der sammen med sin familie. Mor fik endda en fin buket blomster af ham, da deres ferie var slut. Nå, det var slet ikke det jeg skulle skrive om :O) Men her blev fødselsdagen holdt i eftermiddags, og det var ganske hyggeligt. Det er et super hyggeligt sommerhus, som ligger en spytklat fra stranden. 20 skridt fra huset ligger havet, så det er meget tæt på.

Det var første gang jeg skulle se familien efter bruddet med Henning, så jeg havde frygtet at der kom en masse spørgsmål. Det er jeg slet ikke klar til at svare på og ville bare bryde grædende sammen. Men heldigvis var det okay og jeg holdt facaden. (Der kommer et indlæg om det en af dagene)

far og mor til høre og onkel Finn og faster Hella på den anden side. Alberte i forgrunden, men det var nu slet ikke meningen at hun skulle med på billedet. Hun var bestemt heller ikke glad for blitzen.


Gaver fik han naturligvis også. Jeg gav ham en svampebog, da han er vild med at finde svampe i naturen, og den eneste han kender er kantareller, så nu kan han lære nogle lidt nye sorter at kende.

svimmelheden er  lidt træls her til aften, så jeg skal bare hygge med film og fjernsyn.:)

Ha en god aften derude...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar