Siden i sommers har Frederik haft problemer med sit ene øje. Jeg regnede med at det bare var en omgang øjenbetændelse som jeg kunne klare med rensning af saltvand. Men tiden gik og det blev ikke bedre, så vi måtte jo en tur til dyrlægen. Hun satte ham på penicillin i 10 dage, og Frederik spiste det med største fornøjelse på et lille stykke kiks, men det hjalp heller ikke. Afsted til dyrlægen igen. Denne gang øjendråber. Det var han dog ikke så meget for, men det lykkedes da mig at få det gjort 2 gange om dagen i 10 dage. Jeg synes jeg kunne spore en lille bedring, men så snart jeg stoppede med dråberne, så blev den gal igen. Dyrlægen havde fortalt mig at det her var det sidste vi kunne gøre for ham, for han havde højst sandsynligvis en stoppet tårekanal, og det kan man bare ikke lige fixe. Jo, hvis man er villig til at ofre 3000 kroner på flere operationer, og så er det langt fra sikkert at han ville overleve narkoserne. Nej tak, Det var ikke værdigt for den lille fyr, så som dyreejer måtte jeg tage den tunge beslutning. Af få ham aflivet. Det skete i morges klokken 9.30. Han var bestemt ikke meget for at komme ud fra sit bur. Det var som om at han godt vidste hvad der skulle ske. Hos dyrlægen holdt jeg ham tæt ind til mig og nussede hans snude, mens dyrlægen gav ham et prik i rumpen med noget bedøvelse. Jeg talte til ham og beroligede ham så godt jeg kunne. Jeg tror ikke han mærkede noget. Han faldt i søvn i mine arme, og jeg lå ham fra mig. Kyssede ham farvel og gik, så dyrlægen kunne give ham den sidste sprøjte der ville stoppe hans hjerte. Det havde jeg ikke lyst til at være med til. Det gør ondt, når man har et stort dyrehjerte...
Det er det værste jeg ved som dyreejer. At man på et tidspunkt bliver nødt til at tage afsked med dyret igen. Men det er ens ansvar ikke at lade dyret lide og jeg vil aldrig tvivle. Når dyret ikke har det godt, så skal det have fred.
Jeg har netop været ude og tømme hans bur. Det var sku en flad fornemmelse, men det skulle gøres, for allerede i morgen flytter der en ny beboer ind. "nala". Det er et lille plaster på såret, selvom jeg nu hellere ville have Frederik stadig løb rundt og rystede med sit lille hoved af leg. Men han er blevet passet godt på, så jeg har det okay med det. Han blev ca 4 år.
Sov sødt søde lille skat <3 nbsp="nbsp">
Kondulerer. Det er altid trist at miste et kæledyr men dit hjerte er stort når du kan sætte dyrenes behov højere end dine egne ved sådan et svært valg. Håber du bliver glad for Nala
SvarSletihh, tak, det var nogle pæne ord :O)
SvarSletDet var synd for den lille fyr :-( Jeg har tidligere fået aflivet to kaniner, og det er det værste jeg ved. Men som du skriver er man nødt til at tænke på dyret først, og sig selv bagefter.
SvarSletJeg har selv en kanin med tårekanalsproblemer. Han har været til dyrlæge nogle gange, og blandet andet været i narkose to gange for at få dem skyllet, og jeg har dryppet hans øjne med pennicilin i lang tid. Dyrlægen mente ikke der kunne gøres mere, men sagde også at det ikke nødvendigvis var et stort problem for kaninen. Så han lever nu fint med det på snart andet år - han renser selv øjnene, så man knapt kan se noget det meste af tiden. Og han spiser normalt og har samme aktivitetsniveau som før (han går frit i min lejlighed når jeg er hjemme), så jeg er sikker på han har det godt.
Held og lykke med den nye kanin, den ser rar ud :-)
/Michael