maiken

torsdag den 7. oktober 2010

Endnu en dag er gået...

Åh, mit energi niveau er helt aldeles i bund i disse dage. Jeg er ikke engang forkølet eller influenza ramt som så mange andre i øjeblikket. Men jeg er svimmel og træt... rigtig træt... Idag kom jeg først op klokken halv 3 i eftermiddags, og det holder bare ikke. Jeg vil jo gerne ha noget ud af dagen. Der er så mange ting jeg gerne vil lave, men som regel blir det kun lige til de mest nødvendige praktiske gøremål. Suk... Jeg må vel bare acceptere at sådan er det lige nu, og håbe på at energien snart kommer til mig.


Jeg fik dog mig slæbt ned i banken. Har tabt mit dankort, så det skulle spærres. Vi tog en tur til søen for at gå en tur med Fonzie. Farverne begynder at blive super smukke, og det elsker jeg bare :)












onsdag den 6. oktober 2010

Dagen i billeder

Så kom dagen endelig! Den ny bil skulle hentes efter 4 måneders ventetid! Den gamle bil fik vi solgt igår, så det kunne jo ikke være bedre!!!
Selvfølgelig var vi lige forbi min lillebror for at vise dyret frem. Han var i fuld gang med dagens ret som var boller i karry. Samtidigt havde han en pokkers masse rødbeder i kog. Mor var der for at hjælpe med at sylte dem. Fik lige et billede af cafeen udvendig og den ene ende af restauranten. 
På vejen hjem blev vi nødt til også at køre forbi svigerforældrene. Der er ingen tvivl om at vi 
skal id og lufte bilen lidt de næste par dage :)

Vi skal ha rester til aften. Fik lavet så rigeligt igår, så det er så dejligt nemt nu Henning skal til spinning lige om lidt. Jeg skal ha vasket op, ordnet lidt vasketøj og sådan lidt forskelligt. Ellers skal der vist bare hygges foran fjernsynet.... har en træls hovedpine idag...

Der er lidt ny med hensyn til min lillesøster som skulle være med i de unge mødre. De ringede til hende den anden dag og fortalte at de simpelthen var for kedelige til at være med i programmet, så de var blevet sat af listen igen. Jeg må indrømme at jeg blev glad for at høre det, for det har godt nok givet mange bekymringer. Tv-holdet spurgte så maria om de måtte ringe til hende hvis der var nogle andre der sprang fra eller de ikke kunne finde nok. Heldigvis sagde hun nej. Hun vil ikke være 2 prioritet, og det kan jeg egentlig godt forstå. Så jeg er lettet...







mandag den 4. oktober 2010

Kålfrikadeller

Jeg synes at "kålfrikadeller" lyder lidt mystisk, så herhjemme er det altså bare grøntsags-deller... og de er altså super gode og kan helt klart godt anbefales. Super gode vegetar deller...








2 æg
150 gr. kogt blomkål
150 gr. kogt brocoli
30 gr brød
3 tsk mel
salt, peber
evt andet krydderi efter smag

kog blomkål og brocoli og mos det med en gaffel. De må ikke overkoges. Der må gerne være lidt stykker af grøntsager i mosen når du er færdig. Pisk æg, krydderier, mel og brødkrummer i og lad farsen hvile i et par timer i køleskabet. Form dem som frikadeller (6-7 stk. ) Bages i ovnen på 180 grader i 30 min.

Jeg lavede en noget større portion, så jeg også havde til madpakke og fryser. Jeg stegte dem også på panden i rigeligt olie. Jeg er bange for at de ville blive for kedelige i ovnen.

Vi fik fuldkornspasta og råkost med rosiner, sesam frø og hjemmerørt dressing til. 

søndag den 3. oktober 2010

sims vol 5.0

familien dupont er blevet en mindre. eugene er forsvundet under mystiske omstændigheder og politiet kan ikke finde spor af ham. familien har valgt at flytte lidt udenfor byen hvor folk ikke snakker saa meget. og her gaar livet ug hverdagen sin gang...

haven i det nye hus. med udsigt til havet.
en tidlig morgen
benjamin er en kloge aage og opfinder ting. det er bare ikke altid det gaar lige godt
alma forsoeger at glemme eugenes forsvinden med at klare huslige pligter konstant
carla sys det er liidt pinligt at hun er vild med at fiske, saa det foregaar mest om natten naar alle de andre sover.
benjamin har længe kendt svenskeren linn og har nok ogsaa haft foelser for hende. nu ser det endelig ud til at han har faaet heldet med sig. linn flytter ind hos familien
carlas droem er jo at blive selvstaendig stylist men ogsaa kunst interessere hun sig for, saa blyanterne bliver flittigt brugt. hvad mon det ender med.
benjamin arbejder haardt for at blive endnu klogere
                               linn forsoeger at holde sig i form, men det er svært for af mystiske grunde bliver hun ved med at tage paa.

hvad blev der af eugene, hvad ender carla med at blive og hvorfor tager linn saadan paa... bliv haengene for mere...

lørdag den 2. oktober 2010

Moussaka

Ja, eller det var i hvert fald planen at det var det vi skulle ha, men købmanden havde ingen auberginer, og så havde jeg en rest ris fra dagen før, så det blev pludselig en lidt anden ret men det er bestemt ikke sidste gang jeg laver det sådan. I får original opskriften.






1 pers.
170 gr. hakket oksefars
125 gr. løg
175 gr. aubergine
125 gr. ddv yoghurt.
1 dåse hakket tomat
salt 
pepper
persille
balsamico eddike

hjemmerørt dressing 

gril auberginen på en tør pande og brun kødet af i en gryde og tilsæt grønstsager og kryderier. Byg en lasagne op. Først aubergine så kød osv. Slut af med aubergine. giv det en halv time i ovnen ved 200 grader og server yoghurten dertil. Som jeg så valgte at røre lidt sammen med nogle krydderier.

fredag den 1. oktober 2010

Min Bror - den skallede kok

Jeg har en lillebror, Martin - som er et par år yngre end mig. Jeg har vist aldrig skrevet om ham før. Der har vel ikke været en anledning til at præsentere ham, men det er der nu!


Først: Martin havde en svær barndom. Han blev mobbet, stemplet som damp barn og kom i special klasse. Fik et par voldsdomme og var i det hele taget kørt ud på et sidespor! Jeg er ret sikker på at hans kærlighed til mad redde ham fra en endnu værre tilværelse. Lige så længe jeg kan huske har han ville være kok, og at han har holdt fast i det er jo i sig selv fantastisk. Tænker på hvor mange ting jeg selv havde i tankerne. Den ene dag skuespiller, den næste sanger og den 3 dyrlæge osv. Det kender vi vist alle. 


Han fik taget grundforløbet på teknisk skole, som han bestod. Kom i lærer rundt omkring i lander og endte i sin hjemby, Skagen. Skagen fiskerestaurant blev der hvor er blev udlært med TOP karakter og stor ros. Job derefter har der været mange af og over det meste af landet. Men nu, efter et par år på Ærø er han flyttet til Hjørring. En halv times kørsel fra mig, og det er storesøster glad for!!! 


Han har overtaget et hotel/Café og styre det hele selv! Fra og med i dag åbner han med ny menu, åbningstider og indretning. Jeg er sku stolt af knægten. At turde at være selvstændig i en alder af 23 og så i denne tid kræver efter min mening mod. Jeg er ret sikker på at det nok skal blive en succes for det er det allerede og kalenderen er booket året ud med store middags selskaber....


Jeg har hjulpet ham så godt jeg kunne, da jeg desværre ikke er i stand til at arbejde. Det er lidt hårdt at se til på sidelinjen når det kribler i en og man bare så gerne vil hjælpe. Men på ét område kunne jeg hjælpe. Med nye og forfriskende skilte til cafeen. Jeg er uddannet i at skrive skilte og fik 10 til eksamen :O) Jeg er ok tilfreds med resultatet, men kan dælme da godt mærke at det blir lidt rustent når man ikke bruger det særlig ofte.


Lidt billeder af  skilte,  og et enkelt billede af martin som egentlig fortæller meget godt om hvor dejlig han er. Jeg elsker min bror meget højt, og det er jeg stolt af. Billeder af hotel og Cafe kan ses på hans hjemmeside. Jeg glemte desværre mit kamera den anden aften, så i må vente lidt med dugfriske billeder af den nye indretning...


Han går iøvrigt under navnet den skallede kok. Mest fordi han stort set aldrig har noget hår på hovedet. Jeg sys jo han er pænest MED hår, så derfor billede med hår :)