Kapitel 33

12 oktober 2008 - I fredags var det så tid til endnu en omgang narkose. ikke fordi der er noget galt, men Steen ville bare tjekke op på det og være helt sikker... og det er jo sådan set fint nok. Det gør også mig mere tryg ved det hele at han er så omhyggelig. Jeg skulle være i Århus klokken 07.30, så vækkeuret ringede kvart i 5 om morgenen. Selvom vi kørte i god tid, kom vi alligevel små 10 min. for sent. Kom ind og fik en seng næsten med det samme og fik at vide at jeg var den første på programmet den dag, og det er altså rart. Ellers kan man ikke regne med hvornår man kommer til. Klokken var omkring 08.00 da Bent kom og hentede mig :O) Straks glemte jeg jo alt om at være nervøs, og vi fik vores sædvanlige lille snak. Han blir altid så nervøs når han ser mit navn på programmet, for før i tiden var det altid fordi der var en ny byld. det var det heldigvis ikke denne gang, men jeg måtte da sige at jeg kom til at savne ham, når alt det er en dag er ved vejs ende. Jamen, jeg kunne da nok få et billede sagde han *GG*

Jeg lå nede på operations gangen og gloede til klokken var næsten 9, men så gik det også stærkt derfra. Måtte lige finde et tisselet inden jeg hoppede op på operationsbordet og fik sat dimserne på af mænd!! Har aldrig prøvet at hele personalet var mænd! Det gør mig nu ikke noget, bare sjovt :O) Og narkose lægen ramte en åre i første hug, så jeg var tilfreds... et skud morfin fik mig til at slappe fuldstændigt af... Lilly kom og talte lidt med mig, og jeg fortalte hende at hun gerne måtte skylle min endetarm også, for jeg har døjet med en del slim på det sidste, så det ville hun gøre. så lagde de mig til at sove...

Omkring klokken halv ti var jeg tilbage på opvågningen. Kan huske at jeg havde så ondt i halsen, og jeg hostede forfærdeligt, så de må ha brugt tuben i halsen. Plejer de bare ikke, når det kun er kort jeg skal være væk. Nå, men jeg sov 2 timer før Henning strøg mig på kinden. Jeg var egentlig overraskende frisk og havde ikke sindsygt ondt, som jeg nogle gange har når de har pillet i såret, så jeg var ok.

Egentlig skulle vi ha ventet på Lilly og hvad hun havde at sige til det hele, men eftersom hun ikke dukkede op blev vi enige om at køre hjemad, og så må Steen fortælle mig om der er noget, når jeg skal til samtale hos ham i slutningen af November måned. Sygeplejersken på stuen kunne se at de havde skrevet på papirene at de var yderst tilfreds med sådan det så ud, og det var nok information for mig på det tidspunkt. Ville bare gerne hjem i min egen seng.  og det kom jeg :o) Det er søndag nu, og jeg har stort set sovet lige siden narkosen. Har været utrolig træt denne gang, og lur mig om jeg ikke sover hele dagen væk igen idag!!! Men sådan er det. Jeg får ikke lavet en skid herhjemme, men det må jeg bare se bort fra. for sove skal jeg altså, når jeg åbenbart har så meget brug for det.

Det var forhåbentlig den sidste narkose i laaaaang tid. Faktisk tror jeg ikke at jeg skal i narkose mere før såret er helet og vi skal videre... eller hvis det går galt igen!!!!!!!!!!!!!

Fortsættes...