maiken

torsdag den 3. januar 2013

Jul, Nytår og blind date :)

Jeg håber i allesammen har haft en super hyggelig jul og et godt nytår. Min juleaften var ganske hyggelig og ikke præget af kæreste sorger, som jeg lidt havde forventet. Vi var 10 juleaften og fik and og flæskesteg præcis som vi plejer. Jeg stod for risalamanden også præcis som jeg plejer. Vi dansede om træet og hundende gik med rundt. Fonzie plejer at gøre det, så det var lidt sjovt at Ajda også gik med rundt. Jeg kunne bestemt godt mærke på gaverne i år, at der ikke var så mange som der plejer at være, men sådan er det jo :) Jeg fik blandt andet en printer som jeg så højt havde ønsket mig. Også neglelak, halskæde og lysestager var pakker til mig. Pakkespil spillede vi også og det var ganske hyggeligt. Jeg hyggede mig og helbredet opførte sig nogenlunde, så jeg var faktisk den sidste der kørte hjem. Kan slet ikke huske hvornår det sidst er sket, og det var en rar følelse.

Det var juleaftens look - selvfølgelig med glimmer top og glimmer i håret ;)




og der pakkes gaver op


En af julegaverne fra min søster - meeen jeg skal vist bruge 2 mere af slagsen, 
før alle mine øreringe kan få en plads :)

Den 25 december skulle jeg har holdt jul for anden gang hos min mormor og morfar, men jeg var for træt og svimmel, så jeg valgte at blive hjemme. Så var jeg i stedet frisk til 2 juledag hvor der var frokost hos mine forældre. Nu os unger ikke var samlet juleaften, så gjorde vi det sådan... og hvem dukker så ikke op? Min lillebror, den skid! Han havde endda selv bestilt hvad vi skulle have at spise. Men det var en rigtig hyggelig dag, og dejligt at se ungerne igen. Lidt mobil billeder fra dagen fik jeg taget.


Skønne skønne alberte

Allexander og min søster

Allexander og Bedstefar leger med tog, mens Ajda ser til

Vi fik riiigeligt at spise den dag og med hele 2 hovedretter, så var det vist ens egen skyld hvis man gik sulten fra bordet. Vi fik hummer i ovnen med hvidløg til forret. Første hovedret var billedet, mørbradbøffer med bløde løg, champignon og flødesovs. Det er nok min livret :) Med kartoffelmos. 2 hovedret var culotte steg med stegte kartofler og salat. Jeg valgte at blande det lidt og spise kun mørbradbøffer. Desserten var lakrids is, men det havde jeg absolut ikke plads til :)


Blandet fra ugen der gik:
Jeg havde lilla neglelak på en af dagene :)



og jeg gav mig selv to nye orkideer til hjemmet :O)


Cille indtog min computer, så jeg ikke kunne spille mit elskede farmville!

Min hawaii blomst overvintre på mit badeværelse og har ikke forstået konceptet med at hvile
om vinteren. Den blomster på livet løs.

Jeg spiste is klokken 3 om natten fordi jeg ikke kunne sove :O)

Jeg spiste kylling og bagt kartoffel med porre/bacon/fløde sovs/fyld
Det var iøvrigt min menu nytårsaften.

Jeg troede jo at jeg skulle være alene nytårsaften! både på grund af at helbredet ikke tillader fest og druk, og i højeste grad også på grund af mine elskede dyr. Fonzie er ikke glad for de høje brag, så det var helt naturligt at jeg skulle være hjemme hos ham. Det var Cilles første nytårsaften, så jeg vidste ikke hvordan hun ville reagere. Heldigvis bed hun ikke synderligt mærke i det. Hun kiggede nærmest ud af vinduerne som om hun hellere ville ud og lege med de flotte farver i luften.

Selvom jeg havde valgt at være alene, havde jeg alligevel købt rigeligt champagne til mig selv. Det kunne jo godt være at der kom nogle forbi ikk :O) Min veninde Joan havde sagt at hun måske kom forbi, men så dog ikke noget til hende. Jeg havde lagt fin makeup, sat hår og tog en pæn sort kjole på. Det var jo nytårsaften... MEN dagen forinden havde jeg snakket lidt med en fyr på dating som også skulle være alene nytårsaften. Vi udvekslede mobil numre, og så kunne vi jo altid underholde hinanden lidt... men før jeg fik set mig om, havde jeg inviteret manden på champagne...!!! Jeg kendte ikke manden og havde aldrig sat ham før, så jeg havde allerede fortrudt at jeg havde inviteret ham, men det var nok champagnen der havde gjort sin virkning :) Pludselig stod Tommy der i hvert fald og sagde "hej"... vi hyggede, snakkede og så film til langt ud på natten. Jeg fortrød ikke jeg havde inviteret ham, så nytårs aften blev pludselig alt andet end kedeligt. Sådan en spontan date er ikke at kimse af. Det er ikke en ny kæreste, men en ny ven og vi har aftalt at vi skal ses igen. Tommy sov på sofaen og jeg vimsede ind i min egen seng. Jeg tror klokken var halv 4.

Julen har nok taget lidt hårdt på mig alligevel og jeg har stort set sovet uafbrudt de sidste 3 dage. I morgen kommer Henning forbi. Det glæder jeg mig til. Og i næste uge venter der mig endnu en date, men det skal i nok høre meget mere om en anden dag, for jeg synes at bloggen er lang nok for nu. Klokken er mange og jeg vil gå i krig med et par afsnit af SuperNatural, som jeg er absolut forgabt i.

Pas på dig selv - ingen andre gør det











2 kommentarer:

  1. Det lyder som om du har haft en god jul og godt nytår og hvor er du en pæn pige :-) glæder mig til at høre mere om din date

    SvarSlet
  2. 1000 TAK :o) det er ikke hver dag man får sådan en fin kompliment :)
    Ja, lidt spændende er det altså det dersens datingliv :O)

    SvarSlet