maiken

onsdag den 11. november 2015

Jeg, en misbruger (del 2)

Jeg tog telefonen, ringede til lægen og fik en tid. Allerede på det tidspunkt var jeg oppe i mit hoved indstillet på at jeg skulle helt ud af det her. Vi skulle "bare" sammen finde en løsning der duede. Jeg var SÅ klar.Også klar på at leve med de smerter jeg rent faktisk har. Men jeg orker ikke at fylde min krop med gift længere. Vi talte frem og tilbage, og hun fortalte mig faktisk at hun er ked af at hun ikke havde taget ansvar noget før, og kunne godt se at det her er helt galt. Var jeg blevet holdt øje med og fået en udtrapnings plan af sygehuset eller min daværende læge - så var jeg ikke kommet så langt ud. Det er jeg helt overbevist om.

Vi blev enige om at jeg skulle prøve smerteplaster med fentanyl i. Også et morfin ligende stof. Forskellen på plasteret og pillerne er, at plasteret skal skiftes ca hver 50 time. og udskiller medicin jævnligt. Oxynorm, som var de piller jeg fik, virkede efter ca 30 min og virkede kun max 4 timer, før jeg igen måtte tage en dosis. Det virkede som en fin ide og jeg var bare glad for... lettet for, at der nu endelig var taget hul på det her. Jeg gik til lægen hver uge i starten, for at holde nøje øje med mig. Det gik udover alt forventning og det var meget lettere end jeg troede. Men jeg havde stadigvæk oxynorm, som jeg skulle tage ekstra af hvis det blev nødvendigt. I starten gik det fint, og jeg følte behov for meget lidt... men efter et stykke tid blev det igen en vane at tage flere end hvad jeg reelt havde brug for. Det kunne jeg godt se at det ikke virkede, for jeg fik jo høj dosis fantanyl i plasteret som var det jeg normalt tog i oxynorm, og når jeg så tog ekstra oxynorm, så fik jeg jo pludselig endnu mere medicin i kroppen end før jeg overhovede startede!

 Så da jeg gik til lægen sidste gang i troen at jeg skulle sættes ned i dosis og endelig føle at jeg var på vej mod at ramme 0 og komme helt udad det, så blev jeg lidt skuffet da lægen sagde jeg skulle blive på samme dosis fentanyl plaster, men så skulle jeg helt droppe oxynormen - min sutteklud, gennem flere år. Men faktisk var jeg slet ikke nervøs eller bekymret over det... for det gik jo fint! Jeg var rigtig glad for at være pillefri for første gang i mange år! Jeg manglede dem overhovedet ikke. Den første uge gik så fin, og jeg så frem til at komme til lægen igen og blive sat mere ned i dosis. Jeg tænkte YES, det køre bare og tænkte ikke over at lægen sagde at det er langt svære at komme ud af sådan et forbrug, end det er at ryge. Bare for at sætte tingene lidt i perspektiv. Som sagt  har jeg aldrig røget, men jeg har meget familie der har ryger og har været ryger. Min søster prøver stadig gang på gang, uden at det endnu er lykkes. Det kræver virkelig viljestyrke.

MEN, en dag var det pludselig som at at smerte plastrene pludselig ikke virkede mere, og jeg fik en kæmpe hammer i hovedet af voldsomme abstinenser! Jeg svedte og frøs på samme tid og koldsvedte helt vildt. Jeg havde konstant kvalme og kastede op når det var værst. Hovedpine og diare.Selv mit hjerte lavede ballade. Men det allerværste var uroen. Åh, den forbandede uro. Jeg kunne ikke ligge mig ned for at slappe af. Jeg kunne slet ikke være i min krop, og ville aller helst tage benene på nakken og løbe langt væk. Det kan jeg af gode grunde jo ikke :) Jeg er tvunget til at deale med det så godt jeg kan. Jeg fandt ret hurtigt udad at varme og lange bade er det bedste jeg kan gøre for at holde abstinenserne nogenlunde i skak. Jeg bader ca 8 gange dagligt, og det kommer sikkert til at give en kæmpe vand regning, men er det hvad der skal til, så er det sådan det er :)  Samtidig skal jeg holde mig igang, for jeg kan mærke at det hjælper mig meget. Klaver og især rengøring og oprydning hjælper, men også håndarbejde. Så længe jeg har noget i hænderne er det okay at sidde i en sofa. Men jeg har meget svært ved at ligge mig under dynen, slappe af og sætte en film på uden at tankerne er et andet sted og jeg ligger og vipper med fødderne og konstant er i bevægelse.

Alt dette er sket indenfor relativ kort tid. Jeg står midt i det, og i får lov at følge med. Jeg har efterhånden fundet udad at det faktisk er okay at have abstinenser. Til en vis grad selvfølgelig, men lægen er inden over, så jeg er ikke bange for at det bliver farligt. Det var jeg den første dag jeg blev ramt af abstinenserne. Jeg blev meget forskrækket over hvordan min krop pludselig reagerede, og jeg blev både bange og desperat for at føle ro igen. Så for første gang følte jeg behov for oxynormen igen. Jeg skrev en sms til  min mor midt om natten, fordi jeg kom i tanke om at jeg engang havde givet dem noget af min medicin til min fars ryg. Så tænkte at hvis de nu havde nogle liggende, så kunne jeg få slået uroen ned. Heldigvis skrev hun nej tilbage. Jeg fandt lidt ro nogle timer senere og fik sovet lidt. Dagen efter ringede mor og sagde at hun havde fundet 3 oxynorm. Men selvom jeg havde abstinenser, så sagde jeg pænt nej tak. Jeg vidste at det ville give ro i max 4 timer, og så ville det hele starte forfra igen. som sagt, skruen uden ende!

Jeg er ret sikker på at det hele er et led i at få det bedre. Det er virkelig hårdt, og jeg er igen glad for at jeg er ret stærk psykisk, for det kommer til at blive en nødvendighed. Men det er også virkelig godt på samme tid. For hver dag der går kan jeg mærke at min krop er ved at vågne igen, efter mange år i dvale. Det er en fantastisk følelse og fuldstændig skræmmende på samme tid. Jeg er heller ikke i tvivl om at noget af uroen i min krop, er fordi jeg kan føle igen!!! Jeg har jo været totalt lammet. Det ser jeg først nu, men det er jo klart, med et pille forbrug i den størrelses orden. Lad os afslutte dette indlæg med et eksempel. Jeg har ikke haft nogen kæreste siden mit sidste forhold med Henning. Det er 3 år siden. Jeg har ganske vist datet. En hel del faktisk. Jeg har aldrig kunne forstå hvorfor jeg aldrig har kunne føle noget fordi her mænd. Andet end venskab. Jeg har gået og været skrækslagen for at jeg havde mistet evnen til at forelske mig igen. Men jeg ser nu at det er fordi jeg har været lammet af morfin!!! og nu har jeg på kort tid - for første gang i mange år - fået sommerfugle i maven af at tale med en fyr. Som jeg iøvrigt har en date med meget snart :Op :Op

Som i kan høre, sker der rigtig mange ting i mit liv lige nu. og endnu flere ting end jeg lige er klar til at fortælle om, men jeg åbner op, hvis i hænger i sammen med mig. Jeg er ikke i tvivl om at det bliver en lang og sej kamp, for jeg er langt fra mål endnu. Jeg vil få dage jeg kommer til at bande væk, og sikkert dage hvor i kommer til at ligge ører til en masse pladder..

Ønsker jer alle en rigtig god dag☺
Vi ses snart igen.
Maiken

3 kommentarer: